Lidt om Bacchus

 

Tanken om en hund havde taget form i vores hoveder og at det skulle være en Berner var der ikke meget tvivl om og da beslutningen var taget, begyndte vores søgen på nettet.

Jeg havde flere gang været inde på en meget flot hjemmeside, men det var i Jylland, skulle det nu også være nødvendigt,

Ja det skulle det.

 

Jeg ringede til Pia og efter en snak, sagde hun, at vi da skulle være velkomne til at komme over at se hendes hunde. Men selvom hun havde hvalpe kunne hun jo ikke love at der var en hvalp til os.

Det var vi da helt indforstået med (troede hun da J) Vi tog til Grinsted hvor Kennel Lady Xiera ligger, vi følte os hjertelig velkommen, og vi så nogle skønne smukke hunde og hvalpe, og det bedste af det hele var, at Pia mente, at der muligvis godt kunne blive en hvalp til os.

Ja vi blev heldigvis godkendt.

                                                            

                                                                                  Bacchus 4 uger

Det var så vores første tur til Grinsted, men bestemt ikke den sidste.

 

Pia har arangeret så mange gode arrangementer som vi har deltaget i, f.eks. hvalpe træf, gode gåture, Berner festival m.m. og de har alle været utrolige gode oplevelser.

 

Vores første hvalpe træf hos Pia, det var en hel speciel oplevelse, tænk at møde alle de andre mærkelige hvalpekøbere som havde lige det samme ønske som os, nemlig at få en Berner.

Vi sad alle steder i haven, og snakken opstod på kryds og tværs og rundt om os var alle Pias og Tommys hunde og ikke mindst alle hvalpene.

Pia fortalte lidt om pelspleje og gode børster og Berta stod model på trimmebordet, det havde hun bestemt ikke noget imod. 

                        

                                                             

                                                              Hvalpedagen var en super god og uforglemmelig dag.

 

Husker tydelig dagen hvor der blev ringet og Pia sagde ”jeg ved nu hvilken hvalp der er til jer”. Jeg kunne ikke lige se for mig hvem der var Bacchus, lige indtil jeg spurgte ”hvor sidder han på bænkebilledet”, han sidder nr. 3, sagde hun. Det var vildt, for nr. 3 vidste jeg var vores favorit.

                                   

                                 

                                   Black celebration, Boba Fett,Bacchus, Belle Fleur, Billy Bob, Bocelli og Bosco Jr.         

          

Endelig kom så dagen, hvor vi skulle hente Bacchus, av for en fisk hvor var det spændene. Og Åh hvor var han bare dejlig at få med hjem.

Han sad på bagsædet mellem pigerne og puttede og engang imellem kiggede han ind imellem forsæderne og kiggede op på os.

 

Derefter kom hvalpe tiden på godt og ondt, jeg husker det var lidt hårdt, for man var på hele tiden, han skulle jo ud om natten for at tisse og luftes passes og plejes. Der gik en rum tid før man ligesom kendte ham, og udviklingen gik så stærkt.

 

 

Jeg har altid pralet med, at vi har købt en renlig hund, for selvom det var besværligt i starten, så var han godt nok hurtig til at finde ud af, at den slags skulle forgå udenfor. Men der er jo ingen tvivl om at indsatsen også har meget at sige, for efter hver en lille lur, mad og leg, ja så var det en lille lufte tur i haven.

Da hverdagen kom, kørte jeg de første par måneder hjem ved 11 – 12 tiden, så han lige kunne komme ud at tisse, og så tilbage på job igen.

Allerede efter et par uger, blev aviserne på gulvet ikke brugt, og det kan tælles på en hånd de gange han har lavet stort inden for. Lige på det punkt har han altid været lidt sippet det skal helst forgå hvor der er højt græs.

Nu foregår det i bunden af haven, men han holder sig gerne til gåturen, og i skoven skal han altid væk fra alfa vej. Ja så er det jo nemt at være hunde ejer, det er ikke så tit vi har brug for høm høm poserne. Hi hi

                                           

                                                          

                                                                                      Tid til en slapper

 

Selvom Bacchus vendte op og ned på hele vores liv og at han nogle gange har været ved at drive os til vanvid, har han på mange måder været en nem hvalp, han var som sagt hurtig renlig, han har aldrig haft problemer med at være alene hjemme, det største problem er faktisk hans glæde, han bliver altid utrolig glad for alt og alle, også dem der ikke er til glade hunde.

Det er svært for Bacchus ikke at hoppe op, og det er vi godt nok lidt trætte af.

 

Når det ringer på døren, skal han sidde pænt, så langt så godt, er det så nogle der skal på besøg, er det jo ok at gå hen at snuse, men det er ikke nok for Bacchus, lige når han kan mærke at vores fokus flytter sig fra ham, hopper han op på gæsten, han er snu.

 

Han har altid været en gavtyv, man kan altid se på ham når han har lavet nummer. Han stjæler sko og det ved han godt han ikke må, for som hvalp fik han skæld ud, det gør han ikke mere. Nej den kamp har han vundet.

                                                                    

                                                            

                                                                                                 Skotyven

Det er altid når vi kommer hjem og glæden er svær at styre, så skal han simpelthen tage en sko i munden og gå rundt med den.

 

Da vi fik Bacchus var hele familien helt enige om at Bacchus ikke måtte komme op på første sal, han måtte ikke komme i mors og fars seng og sofaen var også forbudt område.

 

Ved trappen til første salen blev der sat spærring op, så det var Bacchus helt indforstået med, og selv om spærringen for længst er taget væk går han aldrig derop.

 

Mors og fars seng har været svær at modstå, men vi har holdt fast.

Han har prøvet mange modeller, som hvalp med fuld fire spring op i sengen, men den gik ikke. Så er der også den hvor han lige kommer lidt mere og lidt mere og så lige lidt mere, men den går heller ikke. Så har der været den hvor han prøver hvor lang hans hals kan nå ind i sengen uden at komme op og andre gange er det lige rumpen der lige prøver, men stillingerne er ikke så behagelige, så det bliver han selv træt af.

Så alt i alt har Bacchus accepteret, at hans soveplads er ved siden af sengen.

 

                                                                      

                                                                                 så er jeg gået til køjs

Sofanen har også været svær, men Bacchus har også været svær at modstå, som hvalp var det nemt nok, men nu hvor han er blevet ældre og mere rolig er grænsen lige så stille blevet rykket for det er ikke nemt at putte når man ikke må komme op.

Bacchus er blevet en sofa hund, og vi nyder det.

 

                                            

                                                                        Skønt at der endelig er plads til mig

 

Ud over at være sofa hund er Bacchus også mors lille præmie hund for han er blevet udstillet en del, selvom det slet ikke var i vores tanker til at starte med, men Pia spurgte om det muligvis havde nogen interesse, det mente vi bestemt ikke det havde. Pia fortalte alligevel lidt mere om udstillinger, vi troede, at hvis man sagde ja til en udstillingshund, ja så var man ligesom forpligte, og det vidste vi nu ikke lige om vi havde lyst til. Men nej nej sådan var det ikke, Pia sagde, at det da var værd at prøve, så kunne man jo bare stoppe, hvis det ikke lige var noget for os.

Så det er da endt med at Bacchus i 2009 endte på en 13 pladsen på DBSK hitliste og vi har fået indblik i en hel ny verden.

 

Bacchus træner nede på Susåens trænings plads, hvalpe træningen var rigtig god for Bacchus og os. Efter Bacchus er rykket op på det store hold, er det gået så som så, og det er der flere grunde til, men vi forsætter og håber der snart kommer mere ro på ham.

Når Susåen træningsplads holder ferielukket arangere de hunde gåture om søndagen, det deltager vi gerne i når det er muligt for det er rigtigt hyggeligt.

 

 

 

Pia´s hjemmeside bliver også flittigt besøgt, fuld af nyttige tips, gode råd og flotte billeder ja den hjemmeside vil vi nødig være for uden.

 

Vi har igennem de sidste 2 år haft en masse gode oplevelser sammen med Bacchus så det kan på det varmeste anbefales at anskaffe sig en Berner 

 

                                                                                  Jan 2010