|
April - Maj -Juni 2011
26 juni.
Ja det lyder jo flot at skrive at Bacchus ligger klar til opdatering og så sker der derefter ikke en pind, ja undskyldninger kan der komme mange af, men det gider jeg nu ikke bruge tid på , nej jeg vil heller skrive et lille udpluk af hvad der er sket siden sidst :-)
Lad mig starte med i torsdags, der var det jo Sankt Hans og vi skulle i byen, derfor blev det absolut ugens korteste tur. Annie og jeg gik lige hestefolden rundt og hjem gennem byen og jovist var den kort i forhold til hvad vi plejer at gå, men der er dog masser af tid til både bimmeling og bommelum. Annie og jeg havde også masser af tid til at få vendt verdens situationen ihvertfald havde ingen af os overhoved lagt mærke til at Bacchus lige havde fået rullet sig. Det er bare så typisk ham. Det værste var nu at da jeg kom fra job fredag, ja så lugtede han jo stadigvæk, så jeg måtte skrive til Annie om hun ville på tur med lugtefrans, for jeg ville nu først på tur inden badning kom på programmet og heldigvis er Kiko og Annie ikke så sarte.
Turen gik til gystinge sø for i dag skulle det så sandeligt være en ordentlig tur.
jo her var skønt
på dæmningen
her med udsigten på den ene side
og her den storslået udsigt på den anden side
det er et super skønt sted for hundene og mens Bacchus holder sig tæt er Kiko hurtig over på den anden side, men det er helt utroligt som hun lystre når vi kalder og det er bare så dejligt.
Snart kom vi til første hold hvor det er muligt at komme til vandet og sikkert er det at Bacchus skal en tur ud til mavsen og når han har soppet lidt rundt kigger han op som om han tænker "Hallo er i klar til at jeg kommer"
og lige med et sætter speedmotoren igang, helt op til os,
kun med det formål at ryste sig helt tæt på os :-9
Det er efterhånden også helt sikkert at Kiko skal helt ned til vandkanten for at drikke, hun er blevet så modig efter hun har været i vandwalkeren, før stod hun altid på sikker afstand, men nu er hun blevet helt pjattet med trippe helt ned til vandet, selvom jeg nu nok aldrig tror at hun bliver en vandhund.
Snart kom vi til vores nye siddeplads, et rigtig hyggeligt sted hvor vi bare sidder og svimer hen.
mens vi sidder på stubben, bliver det lille område finkæmmet for gotter og pudsigt nok er Annie og jeg rørende enige om at vores hunde bare er de sødste hunde i hele verden.
 
 
også selvom Bacchus lugter fælt :-)
men efter en rum tid gik turen hjem igen, der var jo også badning på programmet.
Så derfor røg Bacchus op på havebordet da vi kom hjem, han var altså nød til at blive børstet først, så jeg slap for alle de løse hår i badet.
Bacchus hopper nu glad op på havebordet, men børstes det gider han bare ikke, han står kun pænt når der er gotter i sigte og meget ireterende var det da også for han skulle hele tiden holde øje med Arne, for hvad lavede han dog.
Jo han rodede lidt med campingvogen, det er jo ved at være tid til at gøre den ferieklar
og selvføgelig skal fiskestængerne da med :-)
Da Bacchus er børstet står Arne og jeg lige og falder lidt i snak og luskeper får skumle tanker, for Bacchus har fået øje på, at jeg har sat Godbidkassen ned på bænken
Luskeper strækker hals
op med flappen
fat med bisserne
et snup tag
og luskeper tager for sig af retterne.
Ha ha ha !!!!
Nå men til sidst var der kun en vej tilbage og Bacchus og jeg måtte den store badetur igennem og det klarede Bacchus til
UG, kryds og bolle
Så god som ny og nu med lækker duft. :-)
Jeg har nu også været ude at købe nyt udstyr til Bacchus, jeg har nemlig længe tænkt på at købe en rampe, for selvom Bacchus springer let og elegant ind og ud af bilen har jeg nu altid været bange for at han på en eller anden måde skulle komme til skade.
Jeg har ledt langt og længe på nettet, men jeg har ikke kunne beslutte mig, for jeg hader når jeg ikke kan have varen i hånden, jeg syntes det er så besværligt hvis man får købt noget der ikke lige er noget alligevel. Nå men det er jo bare mig, men lige da jeg kørte forbi Maxi Zoo her den anden dag, kom jeg til at tænke på at de måske havde en jeg kunne se, så kunne jeg da altid bestille den på nettet, hvis det bedre kunne betale sig.
Mindsanten om de ikke havde en, selvføgelig en som jeg ikke havde set på nettet, så væveriet begyndte med det samme oppe i mit hoved, var den nu god nok, ja den var med en god skridsikker beklæning, fik jeg den mon brugt, jo den passede sådan set også lige til bagagerummet, åh jeg kunne da også vente lidt, jeg måtte hellere lige have Arne med på råd.....Jeg kan jo ikke tage stilling til en pind.....
Ja jeg var såment på vej ud af butikken igen, men så sagde den søde dame "du kan da bare komme op med den hvis du ikke vil have den alligevel". Selvføgelig kunne jeg da det og så købte jeg sørme rampen. :-)
Bacchus syntes nu ikke sådan en rampe er noget særligt, han forstod simpelthen ikke formålet med den, ikke at han ikke kunne lide den eller var bange for den, for når jeg førte ham op og ned gik det nu meget godt, og efter nogle gange, placerede jeg ham foran rampen og sagde "op med dig" men Bacchus lavede et hurtigt rejehop til ventre for rampen og sprang op i bilen på normal vis. Annie og jeg var flade af grin, men vi var også enige om at selvføglelig skal han da lige vænne sig til at ind og udstigningen nu skal forgå på en anden måde.
Også Arne syntes godt om mit køb og hver gang Bacchus skal en tur i skoven kommer rampen frem, så nu må vi se om den bliver til gavn eller kun til besvær.
Hjemme
I skoven
  
God plads til både rampe og Bacchus
Hjemme igen
hov, det var en ommer
Sådan
først op og så ned igen
 
Jo jo Bacchus skal nok vænne sig til den.
16 juni
Bacchus klar til at opdatere sin hjemmeside :-)
-dog har han ikke tid når mor er i køkkenet, der skal han være klar, hvis en haps skulle falde ned :-9
14 juni
Bacchus har haft en herlig weekend sammen med mig, ih hvor har vi hygget os, Arne og Amalie drog fredag af sted til Sverige på den årlige kano tur.
Ud over hjemmehygge stod den også på rengøring af hele huset og søndag morge kl 6.30, stod jeg op, fuld af energi og da jeg først havde aftalt tur med Annie kl 10, gik jeg fuldstændig amok, hele huset skulle clanes, Bacchus troede at jeg var gået fra forstanden, da jeg ræsede rundt med støvsugeren og gulvvask. Stolt stod jeg så klar da Annie og Kiko kom, ih hvor så her godt ud. Kiko var dog ikke helt så nemt at dupere, hun fes hurtig ud i bryggeseret tog et par knas fra Bacchus madskål og gnaskede lystigt så krummer og snask lå på det nyvaskede bryggersgulv. Nej der er ingen grund til at have fine fornemmelser her alt for længe.
Vi tog ud til Gystinge sø, hold da op det kan nok være at hele familie Danmark var på udflugt den dag, der hvor vi plejede at holde ene og alene med bilen, holdt der nu over ti biler. det skulle nu ikke stoppe os og vi blev enige om at gå over dæmningen og over på den anden side, for der var det nok begrænset hvor mange vi ville møde og på det stykke kan Kiko nemlig også løbe så dejligt fri og ihh hvor hun nyder det og hendes ben er der ikke længere problemer med :-)
Det var en tur hvor begge hunde var godt op at køre, der blev duftet, ræset vildt og Bacchus fik også et ukontroleret glædesflip, jo der var skønt at gå der. Det gjorde da også, at da vi kommer tilbage må vi også lige en runde på den anden side af søen og af skoven tilbage til bilen. Det blev en god lang tur, selvom vi bestemt ikke havde det hele for os selv, nej vi mødte fiskere, cykler og en hel familie der holdt pickni, men skidt pyt hvis vi så bare kan få det for os selv alle de andre dage. :-) Det er vi jo vandt til. hi hi
Mandag gik turen gik til Monet skoven og da vi kommer derud fortryder jeg da med det samme at jeg ikke havde kameraet med, alle åkander var nu i fuld flor og lige betaget bliver vi hver gang vi kommer der ud og ser alle de åkander.
Men ikke alle nyder dem lige så meget som os, det erfarede vi sidste år, engang da vi sad på vores to små stubbe og svimlede hen, kommer der pludselig en gnaven jæger, han kommer hel ned hvor vi sidder, der skal han nemlig fodre ænderne, Annie siger så glad og lykkelig til manden "hvor er her dog smukt med alle de åkander og har du set svanen. hvortil han vrisser, det er da ikke andent end en gang skvadderkål og de forbandede svaner æder sku alt andefodret. Det kan nok være at Annie var lige ved at ryge op i det røde felt, hvad bildte sådan en dum jæger sig ind.
Ja hvad bildte han sig egentlig ind, nu sidder vi tit og griner lidt af det, når vi kigger ud over alt skvadderkålen. Ha ha.
Nå ja helt alene var Bacchus og jeg selvføglig heller ikke, Ann-Sofie var her da også men hun sidder jo ikke lårne af sin mor, hun kommer jo nærmst kun på Fransk vesit ind imellem og gerne med en håndfuld veninder som alle nu efterhånden er dus med Bacchus.
Andre søde piger kom for at sælge lodseddler og meget pudsige var de da de spurgte om de måtte komme ind for at få lidt at drikke, åh jo selvfølgelig bød jeg dem inden for, og mens jeg fandt penge og drikkelse frem, var det herligt at se, at de nu hellere ville hilse på Bacchus end at drikke saftevandet.
-Og Bacchus nød opmærksomheden
Idag er turen gået ned til vores egen sø, jeg var træt i kroppen efter en travl dag på jobbet, men afsted kom vi da selvfølgelig og selvom begge hundene nød turen som de plejer, var det en varm tur for Bacchus, men sjovt blev det da vi fandt en lille hyggelig sti, der hvor Bacchus altid drikker vand og køler fusser, det gav en lille sløjfe til vores ellers så vante tur.
Kanoisterne havde forresten en super tur og gode billeder havde de da med hjem
-Og en meget spændende natur fortælling, de sejlede nemlig forbi en masse træer langs åbrinken som var helt vævet ind i et spind, en helt eventyrisk oplevelse, hvad var det dog for noget.
En lokal kendt fortalte at det var heksespinlarven der havde indhyldet hele træet og af de havde set det før for 3 år siden, det var en slags larve og at det forsvandt igen når de ikke skulle forpubbes mere. Jeg måtte lige på nettet og se om det var muligt at læse lidt mere om dette fænomen.
I første omgang blev jeg ikke meget klogere, heksespin larve var vist ikke det rigtige navn, men måske et Svensk ord. Det dækker det jo meget godt.
Tilsidst fandt jeg dette her, tror det må være det og fandt også billedet af den lille fyr, som åbenbart er synderen til dette spin
Spørgsmål
Bladene på træerne på vejen er helt ædt af larver, og stammerne er overtrukket med silke. Går træerne ud, og hvad kan vi gøre?
Svar
|
Det drejer sig om hægspindemøl, Yponomeuta evonymella. Normalt ser man kun angreb et enkelt år, men faktisk har der forekommet angreb de seneste tre år. Træerne overlever normalt, men mængderne, hvormed larverne optræder, kan lokalt give æstetiske problemer.
Andre arter af spindemøl optræder specifikt på benved og på æble, hvorimod arten, som forekommer på rønnebær, også kan afløve kirsebær, tjørn og Prunus-arter - herunder hæg. På små æbletræer i haven kan man med fordel klippe angrebene væk, så snart man ser spind med små larver.
Lige nu er det værste overstået. Larverne er ved at holde op med at spise. De forpupper sig derefter, og i juli-august flyver de voksne spindemøl. Hunnerne lægger æg i hobe á op til 80 æg under et beskyttende "skjold". Æggene klækker i efteråret, men larverne forbliver under skjoldet til næste forår.
|
|
Træerne vil antagelig producere nogle sankthans-skud, og det vil være overilet blot at fælde dem. Hvis angrebet - helt usædvanligt - fortsætter flere år, kan man overveje bekæmpelse med et biologisk præparat. Disse kræver imidlertid, at larverne æder og er i vækst, så i år det for sent.
Jo jo så blev vi så klogere ; .-)
|
9 Juni.
Arne har de sidste dage gået og sunget om ristede pølser på grillen, nu hvor det har været så varmt, så i går fik jeg gang i grillen til Arne og var klar da han kom fra job.
Under maden lå trofast lige nede ved fødderne af Arne og efter maden skulle Arne jo selvføgelig lave hans helt fantastiske fingertest med Bacchus. hi hi
Bagefter sagde jeg til Amalie "skal vi da ikke have gang i Bacchus lille træningsprogram, det er så længe siden, ihh jo det var hun med på og det var Bacchus bestemt også.
Bidderne blev gjort klar
Ja så satte jeg mig ellers til rette med programmet og kameraet og klar til at give point for hver lille øvelse og jo måske var jeg lidt rundhåndet med point, men det er jo bare for sjovt.
Der blev givet
Exellent = 3 point
Very good = 2 point
Good = 1 Point
Sufficient = 0
Amalie og Bacchus var klar - 3 Point
Første øvelse var dæk og mulle følger med :-)
Amalie kommer tilbage og Bacchus venter flot til"på plads" bliver sagt. - 3 Point
så var det den samme øvelse bare med stå, ja her må Bacchus holde tungen lige i munden.
Men han klare den og napper 3 point, jeg så vist bort fra benstillingen. tsk tsk
Trejde øvelse er en tandvisning, jo jo det så godt ud - 3 point
  
Så skulle vi lige have en dæk mere
Hvor Amalie skal gå rundt og omkring Bacchus og tage ham med når hun kommer retur ved ham - 3 Point
  
Så var det Hej five og her er der ingen slinger i valsen, kunne han have fået 4 havde han fået det :-) men 3 point
først med venstre og så med højre
 
Så var det dæk med godbid på poterne og her ynder Amalie at sige nej det er en Dansker
og værsko det er en Tysker - kun 2 point, Amalie var helt nede at prikke på hans pote, helt unødvendigt og den slags trækker ned. Hi hi
så skulle der gribes, 4 kast og 3 point var hjemme. (På billedet ses godbidden i fart på den røde trævæg :-)
Så kom vi til dæk og sit på afstand og Bacchus var rigtig i hopla, her sker det nemlig tit at han gå frem når der bliver sagt sit men ikke denne gang så - 3 point
Så har vi den der hedder Gem dig, lige så snart Bacchus ligger hovedet ned udløser det en godbid og det har Bacchus lurret
derfor 3 point
Danse : jo jo Amalie klapper en gang på brystet og vupti Bacchus er klar til en dans - 3 point
Efter dansen skulle der en lille søge øvelse til, et par bidder blev lagt ud.
"Ha" en nem sag for Bacchus - 3 point
  
Nå men så kom vi til den svære øvelse, ja Amalie gider næsten ikke have den med
Aport pind - Bacchus slipper inden han får afleveret til Amalie, hun står nu ellers ganske klar. hi hi - 1 point,
nej så gik det meget bedre med et indkald - 3 point
og direkte vidre i løb, en runde på plænen - 2 point
gir´du noget for det Malle ?
og sidste skud på stammen er jo godbid på næsen
ja ja der måtte flere forsøg til, alligevel blev det til 3 point
  
ja så blev der sagt slut med 44 point :-) og Bacchus gik direkte over og drak noget vand inden han veltilfreds gik over og lagde sig, som om han tænkte hm var det bare det.
Bacchus har nu også tillagt sig sine egne øvelser, det er skønt at de ikke er blevet trænet eller givet godbidder for, det startede allerede som hvalp, der gik han ud på toilettet og hapsede wcrullen af, bed et par gange i den og så var den ellers ikke mere intressant, det gjorde at vi i en lang periode ikke havde wcrullen på holderen, den stod på bordet ved håndvasken i stedet for. Så var det jo ikke så intressant mere, når der nu ikke var mere at komme efter og efter et stykke tid begyndte vi at hænge rullen på sin plads igen, her var det så at Bacchus lige så stille gik og fandt ud af, at var der papir på rullen, så himler de op hvis jeg tager den, men er rullen tom ja så siger de ikke noget.
Jeg syntes at det er så sjovt at han selv har fundet ud af det og her i dag fik jeg endeligt et billede.
Bacchus kom forbi, rullen var tom hæ hæ ja så får paprullen lige et par puf med snuden så den flyver af og haps afsted det går med gavtyve skridt.
og sidst men ikke mindst
Mulle fandt igen idag sin hel egen plads :-)
7 Juni.
Tiden flyver og jeg flyver med, ihhh hvor må Bacchus dog snart have oplevet meget hø hø, nej faktisk er der ikke meget at skrive hjem om, men det er bestemt ikke dårligt for Bacchus har det bare så godt, glad og tilfreds er han og en meget stor kælegris, vi har ikke noget at klage over.
Råhygge fra haven
Igår havde vi den her trykkende varme, puha den var slem og da jeg kom hjem fra job, regnede jeg med at vi først skulle på tur senere, men Bacchus ville så gerne på tur, han har helt sin egen måde at fortælle når der er noget han vil, han går hvileløs rundt og ind imellem kommer han hen og kigger indtrængende på mig, så tilsidst sagde jeg til Amalie, at jeg lige ville køre en lille tur i skoven med Bacchus og Amalie ville da gerne med :-)
Jeg er klar !!!!
I skoven var der dejlig skygge og en smule køligt at gå, alligevel var tempoet meget sløvt, jeg gik derfor og kedede mig lidt så jeg spurgte Amalie om vi dog ikke kunne finde på noget sjovt, lave nogle triks og øvelser med Bacchus, men jeg havde ikke rigtig nogen opbakning, nej de gik bare der og fes den af.
Endelig ser jeg en god stamme som Bacchus lige må en tur op på, Amalie havde kun himmelvendte øjne tiloverst for det.
nå nå, så gik vi lidt vidre, men inden længe kommer vi til en masse stammer, jeg ser lige at Bacchus nemt kan kommer op på de nederste, så jeg siger lige så stille "kom Bacchus, op med dig" Det kan nok være at Bacchus åbenbart også efterhånden syntes at der skulle ske lidt, for inden jeg når at blinke med øjnene, er Bacchus pludselig sprunget op på toppen at stammerne.
Amalie og jeg blev noget forskrækket, og Amalie hopper hurtig op på de stammer som Bacchus faktisk skulle have stået på for at sikre sig at Bacchus ikke bare lige hoppede ned igen, for det var tydeligt at hvis Bacchus hoppede ned derfra, kunne han nemt komme til skade. Amalie hvæser af mig, "hvor er det dog typisk dig" Ja det var ikke så smart, men jeg havde altså ikke regnet med at han kunne finde på at springe så højt.
Ved fælles hjælp fik vi ham dog hurtig og sikkert ned igen og resten af turen kom til at forgå stille og roligt for det blev hurtigt lidt for sjovt til mig :-)
Retur ved bilen var Bacchus varm og klar til at komme hjem for at få noget vand.
Og vand fik vi da også endeligt om aften det blev et meget mærkeligt vejr, himmelen var rød og lyn og torden kom på kryds og tværs og pludselig ser vi regnbuen, jo der var gang i den uden for, men det lagde Bacchus overhoved ikke mærke til, han lå i gangen og var langt inde i drømmeland.
Idag gik turen ned til søen, hele turholdet var samlet igen igen, alle var forberedte på en våd tur, for det regnede temmelig meget da vi gik, men ikke så snart vi var kommet ned til søen var regnen stillet af. Bacchus blev nu våd alligevel :-)
og Kiko fik da også et par dryp på næsen
Søen var grå
Men vores hunde var glade
det samme var vi :-)
for en tur med Bacchus og Kiko er ren fornøjelse, det fås ikke meget bedre
Selv Kiko var ikke hel klar til at komme med da vi begyndte at traske hjemad
Bacchus blev glad da det blev muligt at drikke lidt vand, 
og man kunne se hvordan han ligefrem nød vandet og blev draget længere og længere ud, det var skønt at få kølet fusserne.
  
Hjemme igen fik vi lige hilst på byens nye hund, hun var godt nok sød og lille, måske det bliver en ny ven
og helt hjemme var der igen råhygge i haven
Og meget typisk Mulle, hun er nu så god til at finde en af sine helt egne pladser
så her går det som den gamle vending siger
intet nyt, er godt nyt.
22 maj.
Tre fridage er gået, det har været skønt, for det har været en weekend hvor der ikke var det store på programmet og det trængte jeg i den grad til, så den har stået på små projekter, hygge og gode ture, jeg er og bliver et hjemme mennneske og det tror jeg bestemt også Bacchus er. Det virker ihvertfald sådan, når bare han har været på sin morgetur, ja så hører vi ikke meget til ham, han er bare der hvor vi er eller også går han ind og tager sig en morfar foran toiletdøren, derfra har han nemlig overblik over hele huset, det er også der han ligger når vi ikke er hjemme.
Ud over sine morgeture har det kun stået på små ture rundt i byen her, det er nu også så dejligt. Kiko har vi ikke set meget til. Annie jobber jo tit når vi andre holder fri og idag var ingen undtagelse, men lige pludselig blev der ringet, Annie var en smule bekymmret, for inde i København hvor hun var, stod himmel og hav ud i et, med lyn og torden, så hun ville lige høre hvordan vejret var hos os. Kiko har det ikke så godt med lyn og torden, jeg kunne da heldigvis berolige hende med at vi kun havde hørt lidt bulder i det fjerne et par gange. Derfor lovede jeg med det samme, at trak det op til uvejr skulle jeg nok hente Kiko. Efter hun havede ringet måtte jeg tage mig selv i at kigge efter uvejret og da der kom et par dryp med regn, besluttede jeg mig for at hente hende, åh jo bare for at være på den sikker side, men nu mest for hyggens skyld.
Kiko virkede nu også yders tilfreds med sådan uventet at blive hentet, ih hvor blev hun glad da Bacchus og jeg kom og hun var ikke i tvilv om hvor vi skulle hen. Hjemmevant skulle hun lige rundt i huset og i haven og lidt brok fra hende kom, da vores bryggersdør var lukket. Kiko elsker vores bryggers nok mest fordi det er der Bacchus mad står. :-) Døren blev selvføgelig straks åbnet, dog blev Bacchus mad fjernet, kun et par knas faldt af.
Lige nu ligger de to hunde og slanger sig, Bacchus i gangen og Kiko i køkkenet, jo de to forstår at hygge sig.
 
Af andre begivenheder kan jeg da fortælle om i går, der kom Amalie lige pludselig susende oppe fra værelset og ud i haven, hun når lige at sige en stor luftballon letter, jeg springer efter og det gør Bacchus da bestemt også. Smukt ser det jo ud når sådan en går til vejrs
.
Det sjove var så at vindretningen var direkte mod os, så den kom relativt hurtigt, i lav højde mod os. Bacchus syntes nu nok det så lidt faretruende ud så han begyndte straks at gø vagt i gevær.
men ballonen forsatte , hvæsende (på grund af ilden) mod os,
det kan nok være at mors store modige hund ingen anden udvej så, end at løbe i dækning oppe på terassen.
ballonen var dog hurtig forbi
og Bacchus kom med det samme frem fra sit skjul
som intet var at bemærke, nej han var da ikke blevet bange for noget :-) hi hi
20 maj.
Arne, Amalie og jeg har været en dejlig tur i fredsskoven, ikke samme rundtur som jeg plejer at gå og kender så godt, nej når Arne er med, har man nemlig sin privat guide som kender skoven bedre end sin egen bukselomme og han fortæller vidt og bredt om skovens historie og dens finurligheder.
Til at starte med var der ræs i Bacchus, han elsker nye steder
Det var ikke nemt at få et plet skud.
nogle var heldigvis mere tydelige end andre
Der gik dog ikke lang tid før det værste krudt var brændt af og resten af turen forgik i et helt andet tempo
Inden i skoven kom vi til denne smukke skovsø, som kun var ca 20 år gammel, tidligere var den drænet og der var træer overalt, grunden til denne sø var at man havde fundet et ældre kort hvor man kunne se at der engang i starten af det sidste århundrede havde ligget en sø der. Der blev fældet træer og dæmmet op i den ene ende for at genskabe den og smukt ser det da ud.
På vores vej mødte vi også et snegle ædegilde, sikke en fest der blev holdt. :-)
Meget mere intressant blev det da vi kom til det område hvor den meget sjælne flueblomst er, en orkide som kun kan findes på dette sted i hele Danmark, den havde Arne da selvføgelig tidligere set i fuld flor som dreng.
og Arne kom da pludselig i tanke om at flueblomsten blomstrer sidst i maj, ja så gik den store opdagelse jagt igang, Arne og Amalie ville så gerne finde den, men det var ikke let da det er en rodskyder og derfor ikke er at finde det samme sted hvert år.
Bacchus syntes nu nok, at den søgningen trak lidt ud, han havde hellere set at det var godbidder der skulle søges efter.
Efter megen intens søgning måtte vi konstatere at denne sjælende orkide ikke bare lige var at finde, selvom vi et kort øjeblik troede vi havde fundet den, men Arne slog straks fast at det bestemt ikke var den sjældene orkide. Hi hi
Når der så ikke var meget mere at se i bunden af skoven, kunne vi lige så godt kigge op og det er jo et helt fantastisk smukt syn lige nu.
og efter et lille hvil mere
så hjemad det gik
med alle de gode oplevelser i rygsækken.
Hjemme måtte vi så lige på nettet for at se lidt om den sjældene flueblomst og jo Arne historie var god nok, dog var han lidt tidelig med blomstringen, som først er i juni, så tror da pokker, men så blomster håbet da endnu, måske vi er heldige en dag :-)
Flueblomsten i alt sin pragt
Flueblomst er i Danmark kun fundet i en skov ved Ringsted, hvor det første belæg er fra 1844. I sidste halvdel af 1800-tallet blev den af Lange angivet i skoven at vokse i mængde, men er siden 1900 gået tilbage på grund af skiftende drift i skoven. Efter 1900 har men i en periode prioriteret skovdriften højere end de botaniske unikke og meget sjældne planter, ved at plante Rød Gran og lave dræn i skoven. Først efter 1925 er man begyndt at lave naturpleje til fordel for urtevegetationen. Skoven på Midtsjælland har siden reformationen i 1561 tilhørt Københavns Universitet, før den blev overdraget til universitetet, tilhørte skoven Den Danske Krone.
Beskrivelse:
Flueblomst er en spinkel plante, der bliver omkring 15 til 40 cm høj. Den får mellem 3 og 5
løvblade, som er samlet i en roset, og er næsten oprette. Der kommer fra 2 til 15 blomster i et
spredtblomstrende aks. Blomsternes læbe og de laterale kronblade (følehornene) er mørk rødbrune til næsten sorte. Omtrent midt på den fløjlsagtig firedelte læben, er der et stort gråt til blågråt felt (spejlet).
De tre gulgrønne bægerblade er næsten ens.
Biologi:
Flueblomst er den orkidé, der har den mest specialiserede bestøvningsbiologi i Danmark.
Der er opserveret to arter af gravhvepse som bestøver Flueblomst: Argogorytes mystaceus (L.) og
Argogorytes fargei (Shuckard). Det er kun de uerfarne hanhvepse, der bestøver Flueblomst.
Når hanhvepsene søger efter en hunhvepse, finder de ikke nogen, da de først kommer frem ca. 2 uger senere. Hvis hanhvepsene i sin søgen kommer i nærheden af en Flueblomst, bliver de tiltrukket af de hunhvepselignende duftstoffer, som er uimodståelig for hanhvepsene. Når hvepsene sætter sig på en blomst, er det i den tro at det er en hunhveps. På blomsten stimuleres hvepsene af nogle hår der er rettet på en bestemt måde, så de vende sig med hoved opad. Når hvepsene sidder som de skal, indleder de parringen, hvorved de får støvkøllerne på sig. Bestøvningsstradigien synes at være ret effektiv, da de uerfarne hanhvepse prøver meget ihærdigt, og bruge lang tid på at parre sig med blomsterne.
Blomstring:
Flueblomst blomstrer i juni.
Biotop:
Flueblomst vokser i lysåbne løvskove og på kalkrige overdrev med spredte træer og buske.
Status:
Den danske Rødliste, kritisk truet (CR). Fredet i Danmark.
Trusler:
Flueblomst er i dag (år 2007) i fare for at forsvinde fra Danmark. Hovedårsagen til plantens
drastiske tilbagegang skal nok søges, i den måde skoven bliver drevet på. I den tro at Flueblomst
fejlagtigt værdsætter læ, samt høj luftfugtighed, lader men buske og træer får lov til at blive store.
Det bevirker at der bliver alt for mørkt og fugtig i den ”nye skov”, som fører til en højere
urtevegetation, der er domineret af Bingelurt. Urtevegetationen bidrager efterhånden til et tykt førnelag
(det øverste lag af uomsatte blade og plantedele), og resultatet heraf er en øget næringstilførsel.
Det tykke førnelag gør desuden at plantens rødder, ikke længere kan nå ned til det kalkholdige lag.
Landbruget har også noget af skylden, da den øgede mængde kvælstof fra især svineavlerne, spredes
med luften og falder ned med regnen. Plukning og opgravning synes ikke at være noget problem.
På Öland og Gotland vokser Flueblomst i kalkkær, overdrev samt lysåbne løvskovsenge hvor kalken ligger lige under et tyndt jordlag. I Danmark voksede den også på sådanne steder tidligere, men i takt med tilgroningen af løvskovsengene er den forsvundet fra de fleste steder. I dag vokser den kun et sted i skoven, hvor den blev fundet omkring 1997.
Hvis Flueblomst ikke inden for en kort årrække skal forsvinde fra Danmark, skal der efter min mening gøres en storstilet indsats. I de dele af skoven hvor kalken ligger lige under det øverste jordlag (hvor der tidligere har været skovenge), skal træer og buske fjernes. Den efterhånden høje urtevegetation skal slås, og efterfølgende fjernes så jordens næringsindhold ikke øges. En mulighed
kunne være at fjerne førnelaget helt, hvorved kalken blive mere eller mindre blotte, det vil bevirke at orkidéernes frø lettere kan spire.
17 maj
En våd våd tur har vi haft i går, Kiko og Annie var med os og vi besluttede os for lige at gå trekanten rundt, så turen startede ud af det kedelige stykke vej, det Bacchus bestemt ikke gider gå, dog går det meget godt når vi er på vej mod skoven, men så var der altså bare lige det, at da vi kom til skoven hængte der skilte op omkring jagt i skoven, ja så går jeg altså ikke der ind, Annie syntes jeg var lidt pjattet, for hun var sikker på at der ingen jæger sad på lur i sådant et vejr. Men kursen blev ændret og vi gik ned til shelteren og derfra over i skoven på den anden side af vejen, der er bevoksningen meget tæt og skovbunden meget blød, så vi blev meget våde og vi måtte flere steder springe nærmest med livet som indsat for at passere, alligevel var det en super duber tur selvom vi måtte hjem af den samme kedelige vej, Bacchus kunne da næsten heller ikke slæbe sig hjem.
 
Gab !!! hvor er det kedeligt at være foto-star
Weekenden har stået på arbejdesweekend i sommerhuset og denne gang var Bacchus den eneste hund der var med, det betød at han havde hele haven for sig selv, vi satte blot et lille hegn op ud mod vejen, så det var rigtig godt.
Vi havde campingvogen med, og det er Bacchus helt med på og han sover godt hele natten, dog mener han ikke at vi skal sove længere end til kl 6 lørdag morgen, på den tid er han fuld af spillopper og klar til nye eventyr, en hvalpe ting han ikke er vokset fra, og det virkede da også denne gang, og for at han ikke skulle vække hele vognen, stod jeg selvføgelig op og gik en tur ned på stranden med ham, ja Bacchus ved skam godt hvordan han opnår lige det han allerhelst vil, en morgetur til stranden er super fedt.
senere på dagen stod den på lidt hygge med Arne
og lidt hygge med Amaile og Milla
når man altså ikke lige lå brandvagt
Der blev virkeligt gået til makronerne, når hele familien er samlet, der blev malet køkken, gang og bjælker i udestuen og selvom Bacchus blev forvist fra gang og køkken mens vi malede, lykkedes det ham da alligevel at få maling på sig, for Bacchus vil nu engang allerhelst være hvor vi er :-)
om aften gik Bacchus kold mens resten af familien råhyggede
Men han skulle jo også være på pletten tidligt næste morgen, så han kunne nå en tur til stranden inden morgemaden hi hi
det var en flot morgen, med blæst og rusk
Glad og ør over at være kommet i dufte drømmeriget :-)
Storebælt
jo jo sommerhuset er da ikke så ringe endda
12 Maj
Alt fest er nu vel overstået, Amalie er blevet konfirmeret og vi havde en helt uforglemmelig dag, hvor Amalie strålede som en sol hele dagen. Bacchus virker nu ikke som om han lagt mærke til at der har været noget i gære her, når bare han får sine faste turer og det gør han, ja så virker han som jordens mest tilfredse hund.
Amalie laver mange små øvelser med Bacchus og han mester de fleste dog har der været en som har været meget svær, ja faktisk helt umulig, tilsidst troede jeg bare ikke det ville blive muligt med Bacchus. Øvelsen går i alt sin enkelhed ud på at ligge en godbid på næsen af Bacchus og så skal han sidde pænt til der bliver sagt værsgo, uha da da Bacchus har bare ikke ville have en godbid på næsen, sådan en skal bestemt i munden. :-) men Amalie har øvet og øvet og stort fremskridt var det, da vi fandt ud af at ligge den længere oppe på hovedet, ja så fandt Bacchus ligesom ud af teknikken. Bacchus sidder så flot og når vi siger værsgo bukker han hovedet og bingo en haps glider ned, hæ hæ
 
så langt så godt, men det var jo på næsen godbidden skulle lægges. Derfor har Amalie øvet og øvet og se nu her.
uhh det er svært at have en godbid der, men det lykkedes nu og sjovt er det at se mundvandet løbe mens der ventes på et værsgo, som bestemt ikke skal trækkes i lang drag.
Mors hund er såååå dygtig.
3 maj.
Flåter mig her og alle vegne, åh hvor har vi dog været plaget af dem. Til at starte med var vi nok lidt sent til at komme igang med at dryppe ham, for lige pludselig var det som om vi var kommet ind i en stime, der var dage hvor vi fandt op til 3 tæger på ham og en dag da han havde siddet oppe i sofanen hos mig, var der pludselig noget der kriblede på mig og fy for pokker det var en tæge der kravlede på min arm . Det kan nok være at han så blev dryppet, alligevel forsatte vi med at finde tæger på ham i flere dage efter, men nu ser det heldigvis ud til at han ikke er så hårdt ramt mere, ihvertfald har vi ingen fundet de sidste par dage.
Heldigvis har vi en super god tæge tang, vi har i mange år haft den almendelige kendte fra 3M, men så kom Arnes bror og spurgte om vi ville have en tægetang, ja Arne var lige ved at sige nej tak, for vi syntes jo at vi havde en god tang, men Arnes bror syntes nu at vi skulle prøve den og jeg må nok sige at den er super god, især til dyr da den er meget nemmer at gribe med og det er godt når Bacchus nu ikke altid lige gider sidde stille.
Tangen har en lille lasso som griber omkring tægen og så slipper tægen sit greb
Den almindelige tang og den super gode tang
 
som jeg varmt kan anbefale til andre med tægeramte hunde
2 maj.
Jo jo vi er her da endnu, men der er ikke meget tid til computeren, alt går op i Amalies konfirmation, men turene har vi nu stadigevæk, jeg har også mange billeder som jeg ikke har fået sat på siden, men jeg har ikke roen til at sidde og fumle med dem lige nu.
Men lidt billeder fra i dag kan jeg vist lige overkomme.
Mine trofaste turvenner Amalie, Annie og Kiko var med os igen og vi havde en skøn tur som altid.
Herligt april vejr har vi haft og skoven er bare så flot lige nu.
Skønt med endnu en dag hvor vejret lige var til en rigtig god tur.
16 april.
Et par dage med regn har vi haft, Bacchus og jeg har nu alligevel været på tur. Nogle dage med supervejr har der da også været, turer har der været mange af, men tid til opdatering har det knebet med, men mange fortællinger fra vores turer sidder nu i kø oppe i mit lille hoved og her kommer et lille udpluk. :-)
For flere dage siden gik vi stille og roligt over mod hestefolden, Vi gik forbi det sted hvor Amalie jeg tog billeder af Bacchus med alle erantisserne, der måtte jeg tage et billede igen for ikke en eneste erantis var der at se, nu var bunden dækket af nogle skønne lilla og hvide små blomster, ja der er da godt gang i alt det grønne lige nu
Samme sted, Samme hund den 29 marts og 12 april
 
Det er da utroligt at skovbunden kan se så forskelligt ud med kun 17 dags mellemrum, det syntes jeg er lidt fasinerende.
Nå men efter at have stået der og faldet i svimme over det, måtte vi jo videre, men vi kommer nu ikke længere end ud på marken før der igen sker lidt i vores lille verden.
Ude på marken står der nogle store gæs, og jo Bacchus skal lige ræse hen til dem, bare for at få dem til at lette.
Jeg er ikke i tvivl om at Bacchus selv syntes han var en farlig karl for lige så snart alle fuglene er lettet ræser han glad og stolt tilbage til mig. Ihh så dygtig han er J
Lige da vi skal til at gå videre kommer der to dyr over stok og sten, i meget højt fart og kurs direkte mod os, jeg må sige jeg blev temmelig overrasket.
Mere overrasket blev jeg da jeg så grunden til at de løb, de havde nemlig en sort hund efter sig, åh nej hvad nu, ja man aner jo ikke hvad sådan en vildfarende hund er for en.
Bacchus kommer hurtig i snor, både dyrene og hunden ræser forbi os uden at opdage os og før jeg fik set mig om var de over på en anden mark.
Alligevel besluttede jeg mig for at vende om og gå over ved søen istedet for. Ved søen var der ro og ingen fare så der gik vi rigtig og hyggede os.
 
Næste dag, næste tur forgik igen i støvregn og turen gik ud til skoven af vejen, åh jo en jævn kedelig tur men Bacchus klagede nu ikke overhovedet, og lidt oplevede jeg da også, jeg morede mig da i hvert fald da jeg så tre høns der var krøbet i ly for regnen under et stillas, de syntes åbenbart ikke så godt om den regn.
Inden i skoven kom vi til et å løb, Bacchus skulle straks have vand og bedst som han stod der ved vandkanten plumpede han pludselig i med begge forben, det er helt sikkert at det havde han ikke lige regnet med, jeg ilede da også til og fik ham hevet op i selen
glad og våd i skæget J
Videre gik det og i vejkanten lå der et dødt dyr, ramt af en bil, ja sådan er det jo desværre.
Vi kom ikke meget længere for der standsede en bil og Bacchus var sørme ikke i tvivl om hvem det var, ja så kunne tur være tur, nu skulle Bacchus pludselig køres hjem.
 
og en to tre så var vi hjemme, jeg må sige at hjemturen gik lidt hurtigt for mig, nu var jeg lige kommet igang, men som Arne sagde smilende, Bacchus ville altså med mig hjem og det var vi bestemt helt enige om. hi hi
Ja og lige der var en af de faste rutiner blev brudt, og meget morsomt var det nu for nu kom de jo sammen ind af døren og så udeblev det sædvanlige velkomst show. Der går en time eller mere, før Bacchus lige pludselig er meget kontaktsøgende hos Arne. Arne nusser ham og snakker lidt med ham, ja så ligger Bacchus sig ned, men et øjeblik efter er den gal igen, Arne får et dut og et puf, Arne nusser og snakker lidt med ham igen og sådan foregår det en rum tid, lige indtil Arne lige pludselig siger ” han har da slet ikke fået sin mad. Det kan nok være at der kom gang i ham for jeg tror bestemt at Bacchus syntes at han strammede den lidt. J
Om aften var Arne vist tilgivet igen, for sikke de dog kan hyggefise de to
Godbidder i sigte
Det så morsomt ud da Bacchus opdagede at en eller anden havde glemt at sætte låget på godbidspanden, han stod som naglet fast og kiggede dybt i spanden og så kiggede han indentrængende på mig som om han ville sige hey kan du ikke se at der er godbidder dernede
selvfølgelig fik han da godbidder for sådan et blik
Men der har været mange flere turer, i forgårs kørte jeg i Monet skoven, syntes det var længe siden at jeg havde været der og foråret måtte vel også være kommet derud.
så op i mors bil og afsted det gik
Vejret var skønt, men der hang et par træer hist og her, mærkeligt at de ikke får fjernet dem, men der er måske først nogen der skal have dem i hovedet før der sker noget.
Søen var et sted blevet til en sump og stien var umulig at passerer, så vi måtte en anden vej.
ænder var der mange af og smukt var der bestemt
jo foråret var kommet til Monetskoven.
Næste dag kom Annie og Kiko glade hjem fra dyrlægen, for nu var det besluttet at Kiko måtte være hund igen.
 
Efter af have runderet haven skulle det selvfølgelig fejres med en tur, ja de var jo fuldstændig ligeglade med hvor vi skulle hen, de var bare så glade for at komme med, og så syntes jeg da godt nok at de også skulle have fornøjelsen af at se Monet skoven i forårshumør, der havde jo været så skønt dagen før.
Så hyggeligt med selskab og glæden over at se Kiko med lang line og vejret så smukt og hele skoven stod klar til at springe ud, det var dagen hvor det hele lige som startede på ny og alle ens bekymringer blev glemt
ihh hvor var vi glade og sikke en fornøjelse at se de to venner.
minsanten om ikke svanemor var kommet ud af sit vinterhi
og lykken var total da vi satte os på vores faste siddepladser
roen sænkede sig og der sad vi en rum tid og nød synet af svanemor det fredsfyldt drev tæt ved breden hvor vi sad.
åh jo det blev en af de ture jeg vil huske meget længe.
11 april.
Sikke et forår, sikke en skøn skovtur vi var på sammen med Kiko og Annie i dag, vi blev hel saglige over at skoven nu duftede af forår og at skovbunden var dækket af hvide anemoner og selvom Kiko stadigvæk er i kort snor nød de to venner turen i fulde drag, hver gang den ene fandt en duft kom den anden ilene til og så stod de to venner og snusede løst og var bare så søde.
Her hjemme nyder Bacchus husets vigør, han følger med i hver en lille ting vi laver, ingen tvivl om at han føler sig som huset midtpunkt og da med god grund. I dag har han skam fået syet et nyt betræk på hans madres i køkkenet, det gamle var slidt og beskidt
En af de ting der gør livet skønt med en hund, er alle de små faste rutiner i dagligdagen, dem har vi efterhånden rigtig mange af her.
En af dem vi ser hver dag er det hel store show der udspilles hver gang Arne kommer hjem fra job, sikke en glæde, Bacchus hyler og danser rundt og der er ingen tvivl om at det har noget at gøre med at det er farmand der giver mad, ja da både morgen og aften, det giver helt sikkert en stor status hos Bacchus.
Men helt galt bliver det jo så, når rutinerne lige bliver brudt lidt, som nu i Lørdags hvor Arne var til stævne i badminton og derfor ikke kom hjem, ved aftens tid gik Bacchus pludselig hvileløst rundt og jeg tænkte ikke sådan lige over hvad det kunne være før jeg pludselig fik øje på at mors lille hund stod og bare stod og kiggede på gangdøren. jo han manglede bestemt far.
Men idag var rutinerne igen på plads og efter maden skulle Arne (endnu engang) lave hans berømte finger test, ihhh det er jo utroligt at Bacchus kan mærke forskel på en finger og en pølse, syntes Arne, hi hi.
-og aften rutinerne, ja de ligger nu også ret faste for der ligger Bacchus sig ud i haven, der har han sine pladser og udover hans højt elskede madres, er der også vores skønne grusbunke bag stuen, den er nu heller ikke så ringe endda. Bacchus tror helt bestemt at den ligger der for hans skyld, men hvorfra skulle han dog også vide, at den faktisk har ligget der midlertidigt de sidste 3 år, og at der en dag skal laves en taresse :-)
4. april
Bacchus og jeg har været på farten igen og selvom det "bare" var den kendte tur ned til søen bød den såment på nye oplevelser.
Turen startede forbi gården hvor Fie var ude. Bacchus og Fie løb glade ned til fårerne, hvor det nu er mange små lam, ja jeg opgav helt at finde ud af hvor mange der var nu, men mindst 15 var der ihvertfald :-)
Efter vi har passeret fårfolden går Bacchus og jeg bare og lunter afsted og da vi næsten er kommet ned ved dæmningen møder vi Molly, hende har vi mødt et par gange før, hvor vi bare lige har hilst, men i dag spurgte Molly`s ejer om de dog ikke lige skulle have lov til at løbe lidt fri sammen. Ja Bacchus var bestemt ikke i tvivl om at det var en god ide og jeg sagde, at Molly nok kom til at sætte ham lidt på plads til at starte med, han er og bliver jo en rigtig dufte gris. Mollys ejer var helt nede på jorden og sagde ja ja det skal de nok finde ud af.
Det gjorde de skam også, Molly er en sød tæve på 7 år og hun ville skam gerne have leget med pind, men Bacchus syntes jo pinde er lidt kedelige, men det syntes han bestemt ikke at Molly var.
Rigtigt hyggeligt møde og Bacchus vil gerne møde Molly en anden gang ved søen,
Efter mødet med Molly var det da godt nok blevet varmt for Bacchus
og da vi kom til gården igen fandt Bacchus hurtigt denne skyggeplet
Ved åen blev der tanket op
og hjemme tabte han da helt hovedet på fliserne
ingen tvivl om at Bacchus havde haft en god oplevelse.
3. april
I fredags var Bacchus og jeg en kanon tur ved Gyrstinge sø med total blå himmel, Bacchus var i vældigt humør, desværre var det uden kamera, men frem kom det da vi fik Kiko på besøg, hun havde lige været i vandwalkeren og skulle bare lige hilse på
de to venner lagde sig da også veltilfredsse i haven, jo det er sørme hyggeligt med besøg
ellers har weekenden nu mest stået i brændes tegn
Forige weekend fik vi så godt som savet og læsset brændestak nr 486 og nr 455 og kørt det hjem i en stor container. Arne og hans bror savede og vores svoger og jeg læssede, containeren var læsset på 4 timer.
Men vi maglede lige det sidste og da der ikke var nok til en container til skulle det sidste køres hjem i vores trailer: I dag fik Bacchus så lov til at komme med, vi var jo kun os selv og kunne arbejde i det tempo vi havde lyst til. Derfor startede Bacchus og jeg også med en lille tur rundt i skoven mens Amalie og Arne rikkede til, vi fandt en spændene dyresti og sikke mange dufte der var.
Tilbage ved brændet blev Bacchus bundet og måtte pænt ligge og følge slages gang
Det passede sådan set Bacchus meget godt, selvom ham ind imellem blev lidt utålmodig
Især hver gang Arne skulle skrue eller smøre saven
så skulle han straks give et lille vov, bare for at være sikker sig at han ikke blev glemt :-)
men han måtte pænt vente for der blev knoklet på liv og løs
og Amalie var en super hjælper
omkring 45 min tog det at læsse det første læs og da Arne kørte hjem for at tømme den, gik Amalie og jeg en god lang tur i skoven med Bacchus og da vi kom tilbage var Arne i fuld gang igen
Ja så måtte vi jo også igang igen, men ind imellem blev der da også lidt tid til hygge for Amalie og Bacchus.
og da taileren var fuld igen var vi så godt som færdige og efter en lille slapper på træstammerne, gik Bacchus og jeg hjem, mens de andre kørte
Skønt er det så nu, at stak nr. nr 486 og nr 455 ligger i vores indkørsel. Her hos os har vi meget glæde af vores brænde, Ja ved læsseriet fik vi rigtig meget varme, næste gang bliver når det skal flækkes og stavles, sidste gang bliver til vinter og det er nu det jeg glæder mig mest til :-)
Godt brugt, men i et skønt forårs humør, viste Amalie med det samme hvad hun havde brug for, nemlig en slapper i haven med dyne og den bærebare computer og det syntes Bacchus også var alletiders ide´
og der gik ikke lang tid før der var faldet ro over dem derude
og da store søster kom hjem fra jobbet i kvickly gik der ikke andet end få minutter før hun også lå under dynen
og resten af efter middagen blev der råhygget, snakket og spillet musik på madressen, Bacchus var nu gået hel kold
han tog sig en ordentlig lur med helt nedrullet gadiner :-)
det må ha været hårdt at se på alt det slæberi i skoven :-)
|
