Her er nyt om Bacchus hundeliv.  

Juli - december 2010

29 November.

Snestomen havde ramt os i dag, sikke et vejr, vi skulle på tur med Kiko og Annie og sikken en tur med masser af sne og meget store driver, det var bare så fedt og der blev brændt masser af krudt af og de her billeder tror jeg næsten taler for sig selv.

Vi havde det bare så sjovt

Store dejlige driver

 her fandt Kiko hurtigt ud af at gå i Bacchus´s fodspor

kiko unden ben :-)

Sikke de kan og så med samme teknik

Den afskylige snemand

Ja og man bliver så dejlig træt, når man har været en tur i sneen og Bacchus har sagt

godnat

28 November.

Ja det kan abenbart ikke blive til andet end weekend opdatering lige for tiden, dagene er alt for korte og det bliver så hurtigt mørkt. Det har været en mega travlt uge og der har ikke været tid til de store pralene turer. Ja fredag var det så galt fat at vi måtte have assistance fra Annie for klokken blev 19 inden af jeg som den første kom hjem og så længe er Bacchus ikke vant til at være alene hjemme. Jeg havde aftalt med Annie, at hun lige luftede ham ved 14 tiden inden hun selv skulle på job. Da lufteturen var klaret ringede hun til mig og sagde "ja han er luftet og han har det godt, men det var helt tydeligt at han ikke gad at lufte med mig. Han havde haft den mine på, der sagde ja ja hvis du absolut syntes at vi skal gå en tur, så gør jeg det, men jeg gider sgu ikke. Bacchus mente helt sikkert at der manglede noget.

Haven er nu klædt på i vinterstil og vores lille havedam fryser til, pumpen gør hvad den kan for at den ikke skal lukke helt til, men Arne har også lavet sin egen lille opfindelse, han har nemlig lagt en flaminko kasse med bunden op ad og så håber vi at der under den også vil være frostfrit.

Her til morgen da vi vågnede kl 8, var det første Arne sagde "Skal vi ikke bare se at komme i tøjet og så i skoven med Bacchus, og det var lige hvad vi skulle og Bacchus var ihvertfald klar :-)))

Det kan nok være at Bacchus nød turen, ihh hvor havde han travlt

 og skoven var så smuk.

Bacchus bruger ikke mere dufte markering, han er gået over til farve. hi hi hi

Nu står julen jo for døren og meget af weekenden er gået med at julehygge og Amalie elsker det, vi har både lavet advendtkranse , jule dekorationer og dørkranse.

Jeg ville så lige overraske Annie med en dørkrans, som jeg her til aften ville hænge på hendes dør, så sammen med Barchus listede jeg derover. Det var dog mig der blev mest overrasket da der allerede hang en :-(  Ja så stod jeg bare der, her tror man at man er i god tid. Nå men enden på min lille julespøg blev, at nu har hun bare to. Hæ hæ.

 - håber alligevel, at de vil med på tur i morgen :-))

Du Lady, det her er min bedste ven Kiko

Det var Lady da helt med på og Kiko kiggede en ekstra gang, mærkeligt at der sådan pludselig var to Bacchus´er, men hun fandt dog hurtig ud af, at Lady havde en hel anden duft.

Tre skønne hunde :-))))

Vi gik en herlig tur over markerne og på et tidspunkt går der da også som sædvanlig ræs og ballade i Bacchus, jo han ville gerne have lidt gang i Lady, men Lady vidste tydeligt nok hvordan man sætter sådan en lommel på plads, hun satte i fuld  fart efter Bacchus og et nap i øret, udløstede et hyl og Bacchus bølle blev med det samme blid som et lam hi hi. Kiko kunne sørme ikke forstå hvorfor Lady sådan lige pludselig jagtede Bacchus så hun ræsede efter og småhapsede Lady i rumpen, men det lagde Lady overhoved ikke mærke til. 

Lady måtte også lige tanke op ved Bacchus´s drikke plads ved åen

og Amalie kunne nemt styre to Berner

Lady er jo vandt til katte, så Mulle kunne roligt ligge i fred og ro og jeg tror slet ikke at hun nåede at opdage at Lady var på besøg. Tilgengæld opdagede hun hurtigt at Arne var sendt til tælling på sofaen hele lørdagen på grund af hans maveonde og så puttede hun sig mageligt i hans seng  hæ hæ, havde Arne opdaget dette var det helt sikkert at hun var blevet sendt på porten

Søndag morgen tog Pia og Lady hjem, men de var ikke mere end lige taget afsted før det bankede på døren, det var såment da bare Annie og Kiko, Annie sagde med det samme hvor er Lady, ih hvor blev hun skuffet, da hun hørte at de var taget hjem, ja hun måtte nu nøjes med Bacchus og mig. Nå men nu hvor de var kommet ville Bacchus og jeg gerne med på en tur og derfor kørte vi alle i fredsskoven og gik en skøn tur.

17 November.

Sko med ben - kødben hi hi hi

Igår gik Bacchus, Amalie og jeg en skøn tur. Det var igen en tur ude ved Gystinge sø, det er lige nu det store hit og jeg er absolut vild med stedet. Amalie havde ikke været med derude, måske var det også derfor at hun fik sagt ja til at tage med. Men min lille pige er ved at være stor og teeneger nøkkerne er på vej, ihvertfald kan man nemt få sagt noget forkert og det gjorde jeg åbenbart også da vi kørte derud. Ja så gik hun der med hønserøv og jeg prøvede sådan lidt forsigtigt, at finde ud af hvad der egenligt var galt, men jeg blev ikke meget klogere, end at hun ikke gad med og der var også alt for smattet at gå der. Ja så må jeg jo lige tilføje, at jeg da bestemt ikke har sagt at hun skulle med, hun havde af egen fri vilje sagt ja til turen. Nå men så går vi der i tavshed, men det er Bacchus fuldstændig ligeglad med, han går såment også bare og passer sit.

Jeg ved jo allerede til at starte med at turen ihvertfald ikke bliver lige så lang som når Annie og jeg går tur, for så får jeg jo aldrig Amalie med igen, så da den første sidevej kommer går vi ned mod søen og vi kom så ned til det sted hvor Annie og jeg sad sidst og nød udsigten og jeg må sige den var ikke blevet ringere siden sidst. Amalie der stadigvæk gik og muggede, gik helt ned til vandet og der stod hun og kastede sten i vandet i lang tid. Alt imens Bacchus snusede rundt og jeg klikkede løst med kamaraet.

15 November.

Hundehår her og der og alle vejne, Bacchus er absolut kommet i en fælle periode, det har medført at han har nu har været ude på havebordet et par gange, lørdag formiddag da Arne begyndte at snakke om, at han ville lufte støvsugeren, besluttede jeg, at gå ud og få børstet Bacchus godt og grundigt, pudsigt var det så, at Annie og Kiko lige kom hjem fra en luftetur, det var meget belejligt, for Annie blev straks hyret som børste assistent. ;-)

Søndag fik han igen en børste tur og bagefter var det store badedag, og selvom at han ligger uden for og gasser den, ved han alligevel med det samme når badet er ved at blive gjort klar. Det er da mærkeligt, jeg tror at han kan lugte shampoen, når jeg blander den, for ellers ved jeg ikke hvordan han lige kan se, at det er et bad jeg er ved at gøre klar til, men uha det passer ham ikke og der skal kaldes et par gange med kommando tone, før han slukøret kommer ind. Han ved godt at slaget er tabt, så han går selv ind i brusekabinen, det syntes jeg er meget dygtigt, så det får han med det samme lidt guffer for. Alt imens vi er igang står han bare så pænt, jeg syntes han er så nem, hvis jeg siger gå lidt frem, ja så gå han lidt frem og siger jeg løft hovedet, ja så løfter han hovedet og mens han står der med sæbe og skum, holder vi lige halvleg og gufferne blev delt rundhåndet ud. Når han så er skyllet godt og der bliver lukket for vandet, står han med det samme og tripper og vil ud, men jeg spærre åbningen med håndklædet og siger ryst dig, ja så bliver der rystet, og ih hvor han ryster sig og jeg roser til den store guldmeldajle. 

Ja Bacchus kender efterhånden bade ritualerne ganske godt og helt sikker er det da også, at når det hele er overstået, så vanker der som sædvanligt et griseøre.

Idag mens vi ventede på Kiko og Annie røg Bacchus så på havebordet og blev børstet igen, og det var tydeligt at se, at han nu ikke fældede så meget, så nu håber jeg, at vi er over det værste.

Da Kiko og Annie kom kørte vi til Gystinge sø og vi gik en dejlig lang og skøn tur, med dejligt mildt vejr. Hundene havde så travlt, så travlt, ih hvor skulle de dufte. På et tidspunkt da Annie og jeg sætter os for at glo lidt ud over den smukke sø, ligger Kiko sig fredfyldt ned lige imellem Annie og jeg, Bacchus derimod bliver hurtigt meget utålmodigt, han tripper rundt og ter sig, med hylleri og anden utålmodig memik, tilsidst stiller han sig også op og gør, nej der var bestemt ingen grund til at vi skulle sidde der.

8 November.

He he Annie og Kiko havde sat snuden op efter en tur ud til kilden, men jeg havde andre hemmelige planer, for igår da Arne guidede rundt viste han mig et andet sted. En rundtur ved Gyrstinge sø. 

Begge hunde hyggede sig, de nød det nye sted.

Solen stod lav på himlen

En soppetur blev det også til, Kiko skal dog ikke have våde poter

Bacchus napper lige et siv :-)

Et trolletræ

Annie og jeg havde stor fornøjelse at se hvor kåde og glade hundene var

de havde så travlt med at dufte

Turen sluttede ved dæmningen

og stå der og se søen var helt specielt og vi var enige om at her skulle vi meget snart ud igen.

for sikke et sted og sikke en tur.

Hjemme havde Amalie besøg af Sofie fra sin klasse og hun og Bacchus hyggede sig mens Amalie lavede pizza

1 November.

Store planer var lagt,  Bacchus, Kiko, Annie, Amalie og jeg skulle ud i en skov hvor der er et helt special sted med en kilde med drikkevand, jeg husker stedet fra tiden hvor Ann-Sofie gik i skovbørnehave. Skoven hedder St.bøgeskov og ligger ca 7 km herfra. Desværre er det 10 år siden jeg har været der sidst og stedsansen har aldrig været den bedste og så var der lige pludselig ikke noget jeg kunne kende, måske blev jeg også lidt stresset af at der sad et meget utålmodigt hylehoved på bagerste række -og det var ikke Bacchus ;-) Nå men mens vi ræser ud af den forkerte vej kommer vi så til en anden skov og vi beslutter at stoppe der, det var ihvertfald et nyt sted og hundene var da også ellevilde, de var fuldstændig ligeglade med, at det ikke lige var der vi skulle have været. Det blev nu også en dejlig tur og efterårs farverne var da også meget smukke og fordi der var skov på begge sider af vejen gik vi først en rundtur i skoven på den ene side og bagefter gik vi en rundtur på den anden side.

Bacchus ligner lige pludselig et helt juletræ, et af dem der er pyntet på allerflotteste vis.

Hjemme igen går vi lige et smut med Annie ind og Bacchus fiser ind af døren, hilser på alle kattene

ja man føler sig vel hjemme.

Bacchus bliver hel sagelig når lille mis kommer til ham, ingen tvilv om at hun er den sødste mis han kender, hun kæler ham og han dutter kærligt.

Udenfor har et par misser fundet et dejligt lunt sted.

Ja og kilden den finder vi en anden gang, Arne har nemlig lige fortalt mig, at jeg selvfølgelig lige fik drejret til venstre i stedet for til højre lige inden vi var der.

31 Oktober.

Ingen store nyheder, men lidt fortælling fra våde regnvejrs turer kan i få, dem har der nemlig været mange af , jeg syntes nærmest kun det har stået på våde kolde regnvejrsture hver gang Bacchus og jeg skulle afsted, hverken Bacchus eller jeg gider alt det regn. Den anden dag da vi skulle afsted gik jeg der og trak den lidt, Bacchus gik hvileløst rundt og ventede. Til sidst stoppede regnen da heldigvis så vi kunne komme afsted, Bacchus løb ud til bilen, ja ingen tvivl om, at han mente at vi skulle i skoven. Ude i skoven vadede vi nærmest rundt i pladder og skoven satte da også sine tydelig spor i pelsen på Bacchus

Senere på dagen da Arne og jeg ligger totalt udmattet på hver sin sofa efter en lang arbejdsdag, er det pludselig som om Bacchus ikke rigtig kan finde ro, han kommer ind flere gange, tilsidst siger Arne, det er som om han prøver at fortælle os noget, jeg læner mig ud over sofaen, sådan lige for at se hvad han laver og ser at han ligger i gangen og hiver sig selv i pelsen. Åh nej det er vel ikke de dumme burre igen. Bacchus ser med det samme at jeg kigger ud til ham, så han kommer ind. Arne begynder så at mærke efter og finder da også hurtigt en masse burre dimser på hans fane på det ene forben. Ja der var ikke andet at gøre end at lette mit tunge legme og få børstet ham lidt igennem og det var lige hvad der skulle til for at få ham til at falde til ro. :-))

Jeg har været en tur nede i butikken med  BARF "Rigtig hundemad", det er en hyggelig gårdbutik som Annie har fundet, jeg har kun roser til den betjening og den gode hundesnak jeg fik da jeg var der. Manden i butikken fortalte en masse fordele ved at fodre med "råfood" og det lød da også rigtig godt alt sammen, men jeg mente at det måtte være noget dyre at fodre med, men dertil sagde han, at hvis jeg fodrede med det dyre hundemad (og det gør vi) så var prisen den samme. Det blev jeg noget overrasket over, kunne det virkeligt passe?

Jeg kørte hjem med en brocure og et par poser Kalun til Bacchus og Kiko, og med tanker der fløj rundt oppe i hovedt på mig om en evt. ny fryser, for det måtte da kræve noget mere lagre plads.

Da jeg kom hjem gik den hel store regnemaskine igang, nu skulle jeg da lige have styr på det, men regnstykket så nu ikke helt så godt ud, som jeg lige havde fået fortalt oppe i butikken, Kilo prisen er næsten den samme, men mængden er der stor forskel på. Bacchus spiser 12 kg på 30 dage af pillerne, men 12 kg råfood vil kun række til 12 dage, så det ville jo blive dobbelt så dyrt, nå fred være med det, jeg syntes nu stadigvæk at det er en god butik og nogle gode sager de sælger, men jeg vil nu forsætte med pillerne og så bare købe en pose eller to af det, alt efter hvor meget vi nu har plads til i vores fryser og så bare forkæle ham med det ind i mellem. 

24 Oktober.

20 Oktober.

Tiden går og ingen opdateringer, det er da også for dårligt, ja så tør jeg jo næsten ikke skrive, at vi endda holder efterårsferie og at vi bare er her hjemme og fiser den af, måske er det netop derfor, jeg ikke rigtigt har kunnet tage mig sammen. Men det er bestemt ikke fordi at der ikke sker noget i Bacchus liv, nej han nyder rigtigt at vi er hjemme og der har bestemt ikke været sparet på gode ture, nogle dage er det såment blivet til to skovture på samme dag, både morgen og eftermiddag, nå ja morgenture er vel efterhånden så meget sagt, for han er nu begyndt rigtig at gasse den, selvfølgelig skal han da have sin morgenmad ved 6-7 tiden som han plejer, men det passer nu helt i overens med Arnes og mit morgen tisseri, men Bacchus skal skam ikke ud at tisse nej han ligger sig mageligt tilrette igen og bobler videre til vi står op ved 8-9 tiden. åh det er skønt.

Af gode ture har der bl.a været den hvor Ann-Sofie , veninden Debbie og Amalie var med Bacchus og jeg. Det var Ann-Sofie der fik lov til at bestemme hvor turen skulle gå hen, og hun sagde Monet Skoven, for den tur havde hun jo efterhånden hørt en del om :-)

Da vi kommer til søen ser vi straks Svanemor med de fire unger, de to af ungerne er nu blevet hvide, mens de to andre stadigvæk er grå.

Selvom Monet turen stadigvæk er meget flot, er Amalie og jeg dog eninge om at turen ikke er lige så smuk, nu hvor alle åkanderne er væk, så Ann-Sofie har altså en Monet tur tilgode når alle de tusiender åkander igen står i fuld flor.

Pigerne skulle da også lige afprøve Annies og min siddestubbe, men der var ikke meget fordybelse over det, det har de alt for meget fjanteri oppe i hovderne til, nej det er nok først noget der kommer med årende.

men det var nu skønt, at de to store piger tog sig tid til at komme med på tur.

Så har der nu også været den hvor jeg plagede Annie om igen at gå ud til dæmningen, for jeg ville altså gerne derud igen, for jeg havde jo ikke mit kamara med sidste gang, heldigvis kræver det ikke meget overtagelse, så ned til søen det gik og vi havde ikke gået ret langt før vi mødte fårerne, de bliver nemlig med jævne mellemrum lukket ned på søarealet for at holde beplantningen lidt nede og det gør de bestemt også, tilgengæld indebære det også at vi nærmste vader i fåre lort, men pyt pyt vi har gode støvler og er ikke så sarte.

Jeg forstiller mig straks at jeg skal have nogle gode billeder af fårerne, Bacchus og Kiko, men fårerne rendte frygtsom op af skråningen og nedstirrede os mens vi passerede og vores hunde gad nærmste ikke løfte øjenbrynene, bare fordi de skulle forbi dem. Nej det var ikke nemt at få dem på samme billede.

De to hunde havde skam vigtigere ting at gøre end at stå og glo på får

for søen kaldte og her kan vi se hjem, vi bor nemlig lige ved det røde kirke tårn

smukt var det, men der var ikke det samme spil i himlen som den anden dag, for solen var slet ikke fremme, men det gør ikke noget, jeg elsker den tur alligevel.

Hundene nød da også at sidde oppe på bordet og knejsede til ære for fotografen :-))

ingen tvilv om at fotografen syntes de er rigtige søde.

så søde at de fortjerner en guffer

På den anden side af dæmningen skulle der lige tankes op inden turen gik retur igen

På tilbage vejen møder vi fårerne igen og her får jeg mit billed af Bacchus og fårerne he he

På gården hvor Fie og Mille bor havde de fået to små tyrekalve som vi lige måtte hilse på

Fie og Mille så vi ikke, men de havde nok travlt med at passe de 7 små hvalpe som Fie har fået. :-)

Turen i dag var nu også god, der lod Annie og jeg bilen stå og gik ud til skoven og efter en længere tur begynder det at regne kraftigt, uha da det kan nok være at alle fik fart på, lige pludselig ville vi bare gerne hjem og hvem kommer så  for at hente os i bilen, jo det gør min betænksomme mand da. Det var lige hvad vi havde brug for.

 Sofahunden nød da også rigtigt sofaen da vi var kommet hjem

det er efterhånden yngligs plads nr. 1

14 Oktober.

Annie og jeg været på tur med hundende, en hel fantastisk tur rundt om søen. Vi gik så langt at vi kunne se hjem ud over vandet, det var hundrede år siden at jeg havde været så langt og jeg havde fuldstændig glemt hvor smukt der var på den side af søen, vi kom ud til dæmningen og derude var der bord og bænk, ja så sad vi der og bare sad, det var helt utroligt smukt, vandet var blik stille, himlen blå med store lamme skyer, solens lys tittede frem hist og her og det gav et fantastisk spil. Hundene nød det også, de futtede bare rundt og hyggede sig. Havde det ikke været for at jeg skulle hjem og lave mad og mørket ville falde på, havde vi sikkert siddet der endnu.

Næsten hjemme, da vi kommer til vejen skal Bacchus lige have sin rem på, men hvad er nu det, jeg har jo ingen rem, typisk mig, jeg må da have tabt den, Annie siger straks, så må vi tilbage, men den går ikke, jeg ved at jeg har huset fuld af sultne mennesker, så jeg må vente med at finde den til i morgen. I stedet for remmen binder vi den anden ende af Kiko 5 m grønne linie fast i Bacchus, heldigvis er der efter sådan en god lang tur ikke behov for meget linie til Bacchus, han går nemlig pænt på plads ved mig helt af sig selv det sidste stykke vej hjem.

Da Arne kommer hjem, fortæller jeg jo straks om vores tur og om linen der er blevet væk og min elskede mand siger da med det samme, den klare jeg, jeg køre lige derud og inden længe kommer han tilbage og jo han har skam da linen med hjem, jeg spørger så, hvor han fandt den, hvortil han svare, ja du sagde jo at i havde siddet ude på bænken så var jeg da klar over at det var det første sted jeg skulle kikke. Nå ja så havde jeg da vist lagt den og ikke tabt den tsk tsk, men det er jo en af de ting der bare er så skønt efter mange års ægteskab, for så kender han mig nemlig efterhånden ret godt :-)

Her til aften har Bacchus og jeg rigtig råhygge i sofaen, han har været en rigtig hyggefis og det er skønt, men nu sover han som en sten og det samme gør jeg om lidt - godnat :-))

11 Oktober.

Som planlagt har Bacchus været i pleje hos Annie og Kiko hele weekenden, mens vi har været på tur til Sverige.

Annie hentede Bacchus inden jeg kom fra job i fredags, det var nemlig bedre end at han blev afleveret syntes vi begge. Opholdet har han vist nydt i fulde drag, det tror da pokker for der bliver ikke sparet på noget, masser af godbidder, ren råhygge og gode gå turer, ikke engang sit eget hundeæde skulle han have med til weekenden, nej for Annie havde jo været i sin special forretning og købt rigtigt hundemad, Kallun i rigelige mængder, så til alle måltider blev der serveret ægte hundemad piftet op med science plan og dertil helt frisk vand :-)))  1 klasse når det er allerbedst !! 

Annie fortalte, at han bare havde været så nem og selvom hun har en hel anden døgnrytme end os, ja så indordnede Bacchus sig da bare efter det f.eks sov han lige så længe som Kiko om morgen og da Kiko skulle på sen natte tur skulle han da også med, ja herhjemme ligger han da fuldstændigt underdrejet på den tid af natten.

Da vi kom hjem søndag aften kl 20, var Annie taget på job, men vi havde en nøgle og gik over efter ham, åh gensynsglæden var stor hos ham, men bestemt også hos Kiko, så da vi gik tilbage tog vi lige Kiko et lille smut med hjem . Uha det passede hende godt, hun førte rigtig an på den lille tur for hun var ikke i tvivl om, at vi nu skulle hjem til Bacchus.

Efterhånden virker det som om de to hunde er fuldstændig dus med at være her eller der og det er jo super dejligt at vide når man nu er på tur uden hund , ja så ved man, at de bare kender det hele.

Efter jobbet i dag, skulle Bacchus og jeg på tur, Amalie havde haft fri fra kl 12 og hun sad og klimtede på camputeren da jeg kom hjem, jeg spugte om hun ville med, men hun gad ikke, hun var blevet temmelig sløv af at sidde der og hun sagde at hun var træt efter weekenden. Ja det var jo bare ærgeligt, så måtte vi jo gå alene, meeen Bacchus havde nu sine helt egen trick, et par snude dut og et par bedende øjene, ja så var hun solgt. 

Afsted vi kom og vi var ikke kommet længere end til åen før der gik leg og ballade i den, hun fik rigtig pebbet ham op til at hive i snoren, det er han da ellers vokset fra for længde siden.

Skønt at se, at det forgik kun så længe at Amalie ville, for lige så snart at hun sagde slut, ja så stoppede han promte.

Over på markerne, spurgte Amalie om vi ikke skulle lave verdens længste indkald, Verdens længeste sagde jeg???

 nå nej så vores længste sagde Amalie

 åh jo det mente jeg nok vi kunne lave.

Afsted hun løb og Bacchus og jeg ventede pænt til hun var en lille prik.

Det kan nok være at der blev fyrret godt op under kanonen da Bacchus ræsede afsted

og sjovt var det så at ræse frem og tilbage mellem os for der faldt en godbid af hvergang han nåede frem.

frem og tilbage det gik

men der gik ikke lang tid før tungen hang langt ud af munden

Så retur ved åen måtte vi lige gøre hold for der skulle tankes lidt op.

Ja og Amalie glemte vist helt at hun var træt :-)))

6 Oktober.

Sammen med Kiko og Annie har dagen har budt på tur over mark, ud til skov og hjem af vejen igen og i går var vi et smut i monet skoven. Vi elsker vores turer!!!!.

Åhh hvor skønt Arne kan nu også give god pande massage

og de smelter nærmst sammen :-D

Tilsidst blev det dog for varmt, så Bacchus ville ud i haven 

men han holder øje med os, for han skal jo helst ikke gå glip af noget. hi hi

4. Oktober.

Det har været en meget stille weekend vi har haft og det har vi godt nok nydt for det var meget tiltrængt. Lørdag sov vi ligefrem længe, så længe at vi kom med på Kiko`s morgentur, det er nemlig først ved ti tiden, Bacchus havde nær skræmt livet af Annie, for lige da hun åbnede døren står Bacchus lige uden for og det havde hun bestemt ikke regnet med. Men på tur kom vi, en dejlig tur over markerne, helt ud til skoven og så af vejen hjem.

Annie har været på indkøb i en special forretning, og der havde hun købt kødben fra vildt til både Bacchus og Kiko. Det var en stor pakke med nogle forskellige ben, så Annie og jeg står der og kigger lidt på dem og bliver tilsidst enige om at Bacchus jo skal have det store ben og Kiko kunne så få et af de små, men det skulle vi da slet ikke bestemme, for et øjeblik efter at de havde fået dem havde Kiko det store og Bacchus gnaskede på det lille og det tog kun ganske få minutter før det var væk.

Enden på det hele blev at Bacchus fik resten af benene med hjem og det tog ham ikke lang tid at gøre kål på dem, måske set i bagklogs skabets lys, var det hvis lige rigeligt nok, for i dag da jeg kom fra job, havde Bacchus skidt tyndt på køkkengulvet og jeg blev helt bekymret for det kan nu godt nok tælles på en hånd de gange der har været lavet stort inden for. Men Bacchus virker hel frisk og maven er heldigvis iorden igen.

Her i eftermiddags har vi været i fredsskoven med Kiko og Annie og der var vi en tur i "fandens kedel" og Bacchus tog flere ræser turer frem og tilbage, jo han har været fuld af krudt.

-og så har Bacchus fået ny drikkespand, fin ik´

30 September.

Ikke meget nyt under solen her fra, men i dag har vi været på en dejlig tur med Kiko og Annie, vejret var skønt og vi var enige om, at det skulle være en god lang tur, det blev det da også, alligevel syntes jeg den sluttede alt for hurtigt. Hundene hyggede sig og der var rigtig meget ræs og ballade i Bacchus, det var skønt at se på.

To gode venner

en lille tår af søen

og smukke Kiko

Jo det var en skøn tur

og vi så også en hel speciel svamp

Hjemme igen, åbnes bagklappen og der sidder to tilfredse og glade hunde

 sådan en tur fåes ikke meget bedre

28 September.

Så er Bacchus hjemme igen, han har haft det rigtigt godt på 1 klasses hunde hotellet. Annie fortalte, at han bare havde været så nem og at han lyster så godt og er meget glad. Ja det er jo bare dejligt at få af vide :-))

Alt imens Bacchus var hos Annie, tikkede sms´erne frem og tilbage, så jeg havde hele tiden styr på hvordan han havde det og det var jo rigtigt hyggeligt - dog ville jeg nu godt have undværet den sidste sms jeg fik, ha ha, for der stod såment: Bacchus skal nok i bad i aften, han har rullet sig i noget ildelugtende, jeg har forsøgt, men kan ikke fjerne lugten. Nå ja heldigvis var det ikke være end hvad et bad kunne rette op på. 

Ih hvor blev han glad da Amalie og jeg gik over for at hente ham, han dansede rundt og tog et par ræserturer rundt i haven og selvom han lugtede slemt blev vi alligevel eninge om lige at køre et smut i skoven med begge hunde inden han skulle hjem og bades.

27 September.

Her er godt nok tomt og meget stille

Bacchus er blevet kidnappet, mens jeg har været på job og han bliver først frigivet i morgen når jeg kommer fra job, for han er kommet i skarp pasningstræning hos Annie og Kiko.

Det er planen at han skal passes hos Anni, en hel weekend, helt fra fredag til søndag og så er det jo meget rart, at han lige har prøvet at sove ude inden da. 

Ja ja han skal nu nok klare sig, men hvad med mig. :-)

Her i weekenden har Bacchus været i sommerhus, vi havde campingvognen med og skulle sove der, for Baloo og Balla var nemlig også dernede og de skulle sove inde i sommerhuset og de tre hunde går ikke så godt i spænd sammen. Men det var nu også helt fint for Bacchus, at være henvist til campingvognens gemakkerne, det klarede han ganske godt.

Småt men godt

og mad

og vand lige inde for rækkevide

Da vi kommer derned sent fredag aften er det blevet mørkt og regnen står ned i stænger, men næste morgen er jeg oppe kl 7 og Bacchus og jeg går en herlig morgentur langs stranden.

Tilbage ved sommerhuset bliver de tre hunde instaleret i hver sit hjørne af haven og resten af familien hoppede i maler tøjet for hele huset skulle males udvendigt.

Da en tiltrængt pause meldte sig gik Amalie og jeg en super skøn lang tur ved vandet.

og vi fik bare mange gode billeder i kassen.

Fantasktisk vejr, når vi kiggede mod Storebælt var himmel og hav i et´ og til den anden side var himmelen blå med flotte hvide lamme skyer.

jo det var en dejlig tur

Søndag morgen kl 6.30 tog Bacchus og jeg lige en strand tur mere inden det gik hjemad, nej vi sover ikke længe i vores weekender, det kan vi jo gøre når vi bliver gamle :-)

22 Septemper.

Øv Bacchus kom ikke til træning i dag, Arne kunne simpelthen ikke nå hjem fra job. Men han har været en god tur med mig i fredsskoven, det var nu heller ikke at gimse af.

I går stod den på tur med Kiko og Annie, vi var i Monet skoven, smukt og da vi gik og kiggede op i trætoppene kunne man faktisk godt ledes helt tilbage på en dejlig forårsdag i april. Solen skinnede og der var stadigvæk smukke grønne blade.

Pletskud med gode stunder og sådan lidt af hvert

Moms, et godt kødben fra kiko

Mulle i Amalies gemakker

og på hendes kradse træ

Hjemme hos Kiko

hvor der er søde misser

jo det er ikke så ringe endda

20 Septemper.

Så har den igen stået på udstilling i går søndag i Ballerup, det var Bacchus sidste udstilling for i år og det var vist meget godt for det er temmeligt anstrengede at sidde ved ring siden med ham, han kører fuldstændigt op og Arnes tolmodighed bliver sat på en hård prøve, det var nu også helt galt denne gang, vi sad åbenbart på et lidt udsat sted og mange skulle forbi der og Bacchus kunne slet ikke slappe af.

Vi håbede meget på en lilla, men det kunne vi da godt glemme alt om for konkurrancen var stor, da der var rigtig mange i åben klasse. Bacchus stod nu ganske pænt denne gang, men det tog heller ikke lang tid, ja jeg syntes dommeren virkede lidt overfladisk og jappede bare det hele af, og så stod han hele tiden med hænderne i lommerne, måske frøs han, men på mig virkede det lidt lad, men kritikken på kun to en halv linie var ellers ganske god, men han var ikke så tilfreds med Bacchus løb, så det blev en rød.

I dag har vi været på tur med Kiko og Annie, det er efterhånden 3 uger siden, da Kiko har været i løbetid og det har skam taget sin tid, ja Annie og Kiko kom godt nok i sidste uge, for Annie mente at løbetiden var over, men det havde Bacchus en hel anden mening om, han kørte helt op og fik rotererne fis i understellet og for rundt efter Kiko, det kan nok være at Kiko blev sat uden for døren, men lige meget hjalp det. Bacchus sprang da bare op på ryggen af Annie. Hjernen var helt ude af kontrol på ham. Så de har pænt holdt sig væk, men vi har nu alligevel mærket det på Bacchus, han kan nemlig dufte på lang afstand og mister helt appetitten. Men idag tænke jeg, at vi måtte over og aflægge en duftetest og skønt var det at se Bacchus helt normal igen. Annie og jeg var bestem ikke i tvivl om at løbetiden nu var helt over, så vi besluttede at vi måtte ud på en god lang tur og da der ikke var skarp sol ville vi lade bilen stå og gå ud til skoven. 

Her var det så at Bacchus sjovt nok også havde en hel anden mening om det, for da vi kom til vores indkørelse for han hen til bilen, jeg kalder så muntert på ham, men nej han kommer ikke, han bliver stædigt stående, he he tænker jeg, han skal da bare lokkes lidt, så jeg kalder med min lyseste stemme og rasl.er lidt med godbidderne, men nej nej Bacchus står stadigvæk meget stædigt. Annie og jeg kigger lidt på hinanden og jeg siger vi går bare, så skal han nok komme - ha det var da bare noget jeg troede, for han kom da ikke, ja så måtte jeg skifte taktik, tilbage det gik og på med den skrappe kommando tone og det gav pote, Bacchus lettede og afsted vi kom. ja han er en stædig rad men da han først var kommet igang gik han lystigt derud af og vi havde en rigtig dejlig tur.

16 Septemper.

Rettelse

Her troede jeg, at jeg havde helt styr på de Jyske hundene, men ak og ve en lille smutter blev det til, for Kaya var lige pludselig blevet til Lady.

15. Septemper.

Tiden flyver og mine nyheder bliver gamle, men her er de alligevel.

Søndagen er gået med hvalpe træf hos Pia som traditionen tro forgik med gåtur rundt om Kvie Sø og sluttede af med spisning i det super hyggelige pandekagehus, hvor der servers de lækkeste pandekager og hvor også alle hundene er velkommen. Det var alle Ladys hvalpe og Bacchus er jo far til tre af dem, så dem var vi meget spændte på at se og vi blev bestemt ikke skuffet, de var bare super smukke.

Lady og Bacchus poder:-)

og Bacchus hilser pænt

Mor Lady var jo dagens midtpunkt så hun måtte lige en tur op på bordet og skue ud over hele herligheden

Det var en skøn tur og vejret var med os selvom det truede med regn lige da vi ankom, men på hele turen rundt om søen holdt det tørvejr og der blev rigtigt hyggesnakket på kryds og tværs  

 Zirka og Chilli ( Bacchus mor)  

Rika er på hjemmebane og føre sig frem :-D

Vanilla var ikke med da hun jo nu er blevet så stor at hun selv har fået hvalpe men Athene tog gladelig med på tur

Vi så en meget smuk udsigt

og masser af eventyrlige svampe

Lauritz havde vi ikke set længe og han var godt nok blevet flot og lækker

og selvom vi ikke fik regn var der dog alligevel en del hunde der blev temmelig våde, for ca. halvvejs er der et stort åben stykke med bord, bænke, åben bred og en badebro, ja der blev det helt tydeligt at nogle hunde var vandhunde og tju hej hvor gik der ræs i dem, det var skønt at se på.

 Joya

Zirka

Sjovt var det da Far Bufas skulle bestå træktesten med Bacchus for når Bacchus vil frem ja så trækker han igemmen, det var vist godt at få prøvet for inden han har set sig om bliver Bufas lige så stærk.

og Rika og Amalie får sig en fortrolig snak

Turen sluttede i det hyggelige pandekage hus, som bestemt er et besøg værd.

8. September.

Så har der været træning på programmet og vi har da aldrig set så mange biler da vi ankommer, jo jo vi kom til tiden, men vi var de sidste. Inde på pladsen vrimler det med mennesker og hunde, sikke et syn og lige der kommer jeg jo selvføgelig i tanke om at mit kamara er der hjemme. øv men jeg får tilsidst gang i den gamle mobil så lidt billeder blev det til.

 Pia træner nybegynder og hvalpe, Amalie er med som hjælpetræner  

Mia træner de øvede med lydighed

Der bliver gået til makronerne nu, for planen er at vi skal til træningstræf d. 26 sep. Ja så havde det jo ikke gjort noget at vi havde øvet lidt her i løbet af ugen, men der har bare været nok at gøre og hele weekenden gik jo med udstilling, så desværre må vi arkende at det ikke er blevet til meget. Men Bacchus var nu rimelig til træningen, der var ingen tvivl om at han stesser lidt for han savlede løs men han virkede også en lille smule doven til øvelserne og Arne skulle virkelig have den lyse stemme på for at peppe ham lidt op.

7. September.

En weekend som har stået i udstillingens tegn i Køge og et uventet besøg :-) en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Fredagen bliver Bacchus børstet godt og grundigt, det er helt vildt med alle de hår der kommer af, Arne mener han må være gået ind i en fælle periode sådan som han fæller.

Lørdag står vi så op, føler der er styr over tingene og planen er at vi køre kl 9.30 for så vil vi være i Køge kl 10 og så vil der være god tid til Bacchus skal på. Som sagt så gjort, vi kører præcis kl 9.30, på vejen skal vi godt nok lige gøre holdt for at købe lidt cola med, ork ja der er jo tid nok. Så er det at Arne lige møder en gammel forhendværende kollega og uha hvor er det længe siden og neeej har i hunden med, ham må jeg da lige se og snakke, snakke, ja inde i mit hoved prøver jeg at berolige mig selv og heldigvis tilsidst for vi sagt hygge - hej og endelig afsted det går ud til Ravnsborghallen, der var udstillingen jo sidste år, jo jo det havde Arne skam hel styr på.

meeen der ser godt nok så underligt tomt ud da vi ankommer og der går heller ikke lang tid før det går op for os, at det er ihvertfald ikke er her der er udstilling, panikken spreder sig for hvor fanden er det så..... åh jo træningspladsen jo selvføgelig må det da være på træningspladsen og så ræser vi afsted, tænker på at ringe til Pia men nej for det er nu lidt flovt, nej nu køre vi bare der ud og så lader vi som ingenting hi hi.

meeeen der er godt nok også så underligt tomt der, ja så er der ingen vej uden om, jeg må ringe til Pia. " øhhh hvor er det lige den udstilling foregår". Det er da i Rishøjhallen siger Pia, og heldigvis kun tre minutters kørsel fra træningpladsen og selvom Pia beroligerer os med at sige at der er god tid til Bacchus skal på, ankommer vi total stressede og Bacchus køre også helt op, men det tror da pokker når han har sådan to tosser i den anden ende af linien.

Ja så var vi ankommet og ventetiden begyndte og der var godt nok mange der skulle op i åben klasse, så konkurencen er stor, men endelig bliver det Bacchus tur, jeg regner med at det vil blive en rød men nej det blev sørme en lilla og jeg håbede da straks på en placering, men det blev det dog ikke til, men vi var meget tilfredse med resultatet alligevel.

Pia var også i ringen med Berta og det blev en rød, Berta står nu bare så smukt og gør lige som hun skal, jo hende kan Pia godt være stolt af.

Pia var også i fint selskab med Sapphire´s Brisco en Amerikansk hund, som havde været i Sverige og Finland hvor den var blevet Champion og nu håbede de, at han også kunne blive dansk Champion.

 jo jo det blev han da også og hun kunne stolt kalde Brisco for Nordisk champion

Hjemme igen var en lur på sofaen ikke afvejen

Vi troede da heller ikke vi havde mere på programmet den dag, men lige pludselig ringede Pia fra København, hun spørger efter nummeret på Køge politi og selvom Pia lyder meget fattet, er jeg dog klar over at et eller andet ikke er som det skal være, og mens jeg slår nummeret op på nettet, for hun da også forklaret mig en meget indviklet historie om at udlejren hun og Amerikaneren havde lejet sig ind hos er fuldstændig sindsyg for han havde lige kontaktet dem og nu truede han dem med at smide  hundene på gaden og skifte låsen. Ja jeg må indrømme at da jeg havde givet hende nummeret og lagt røret på, fattede jeg ikke helt, hvad det var hun havde sagt. Mere indviklet bliver det da også, da Pia lidt efter skriver til mig, at de nu er kommet tilbage og at han har taget låsen ud så de ikke kan komme ind til hundene og deres ting. Pia ringer så igen til politiet og siger at hun vil anmelde, at hun nu smadre en rude for at komme ind, for de ville da godt nok have deres hunde ud lige med det samme, heldigvis finder de et vindue der ikke er haspet og ind kommer de. Mens de pakker sammen kommer ejeren også og han puster sig op, men lykkeligvis kommer politiet og enden på det hele bliver, at de tilsidst står på gaden. Sikke en oplevelse og desværre et meget dårligt indtryk af lille Danmark. 

Ja Sådan endte det med at vi fik uventet gæster til overnatning, for selvføgelig kunne de komme her og jeg kan nu godt røbe, at man kan nå at ryde rigtig meget op på meget kort tid, for man vil jo gerne have, at der ser bare nogenlunden ud når man får gæster, også de uventede ;-)

Næste dag skulle der udstilles igen, Amalie ville gerne med og i dag var der ingen tvivl om hvor vi skulle hen, og nu skulle vi da bare ned og have en lilla til. hi hi

men da Bacchus skulle i ringen og stå foran dommeren dansede han hele tiden rundt og hans løb var nu heller ikke at prale af, så dommeren sluttede af med ordene, ja i dag kan det nu kun blive til en rød. ja ja det var da så iorden.

Smukke Berta skulle jo også i ringen igen

En lilla blev det til og en flot 3 plads oven i hatten :-))) 

Hjemme igen var overraskelsen meget stor da Kiko kommer på besøg med flot grønt silkebånd om halsen, hvad var nu det, vi havde ingen anelse om at Kiko skulle udstilles til Shiba træffet i Bogense, det havde Annie godt nok gået stille med, nej vi havde bestemt kun fået af vide at de ville over og kigge på, og så kommer de praldene hjem med en flot 4 plads. Det var nu morsomt og rigtigt flot.

2 September.

Her har vi travlt for i dag har vi været på gåtur, på havebordet for at blive bøstet og dagen er sluttet med den hel store badetur.

Vi havde ellers planlagt at han skulle bades i går efter træning, men det kunne vi da godt glemme alt om, for træningen træk ud og vi var først hjemme kl 9 og der var Bacchus hel flad, han havde nemlig været godt op at køre under hele træningen, for træningen forgi et andet sted end vi plejede og der var så mange skønne dufte, at han slet ikke kunne koncetrere sig. Der var ellers nok at koncetrere sig om, for hele lydighedsprogrammet blev trænet godt og grundigt og alle skulle op til en prøve. Bacchus klarede det nogenlunden selvom han hele tiden blev forstyrret af dufte.

Jeg er fuldstændig rundt på gulvet af alle de dufte her er :-)))

Træningen sluttede af med en fælles dæk som først lykkedes i anden forsøg fordi Bacchus ikke kunne modstå sidemanden. Pia (vores træner) mente at Bacchus skulle have en chance til og Arne stillede sig så lidt uden for nummer og det hjalp at der kom lidt mere afstand mellem hundene

Vi har også travlt med at passe Kikos katte, for Annie og Kiko er nemlig taget på camping hvor der er Shiba træf, så alle ture må vi selv klare, ja vi er jo forvent med godt selskab og vi glæder os også meget til de kommer hjem igen.

Bacchus syntes nu det er rigtigt hyggeligt at give misserne mad, især når der bliver åbnet for fodrespanden så står han nemlig og savler og ryger der en enkelt knas ved siden af er han straks på pletten.

Skal vi snart på tur med Kiko igen?

30 august.

29 august.

Her søndag morgen ville jeg starte dagen med at skrive lidt, der var stadigvæk stille i huset, ikke noget der passede Bacchus, også selvom jeg stod op kl 8 og lige gik en lille rundtur om kirken, gik han hvileløst rundt da vi kom hjem, for jeg lukkede døren ind til soveværelset, da Arne skulle have lov til at sove lidt længere idag, men det havde Bacchus ikke meget forståelse for, nej han vidste at Arne lå derinde og så ligger man da sig foran døren og gør alt for at gøre sig bemærket, dybe suk og ynkelige piv og et lille bjæf blev det til, han var godt nok irriterede. Men når alle så er kom op, uha ja da, så var alt som det skal være.

Ugen er gået slag i slag mange gode ture har vi været på bl.a. har vi været i skoven med Annie og Kiko, vi gik i en del af skoven hvor vi ikke er særlig kendt og vi vidste ikke rigtig hvad vej vi skulle, men vi blev enige om, at ud kom vi jo på et tidspunkt og det kom vi da også, vi kom endda ud på samme side hvor bilen også stod. Inden i skoven så vi også en sø men det var altså ikke en sø som kunne duppere os, den lå lige ved siden af en jagthytte og det så ud som om den kun var lavet med det formål at tiltrække masser af ænder som de så kunne skyde, mærkelig hobby.

En anden tur var da Bacchus og jeg var en tur over markerne i sus og dus, det blæste en halv pilikan og vi havede meget modvind, man følte nærmst at vi måtte kæmpe os frem, Bacchus nød at stå og få den kraftige vind i hoved

Bacchus og jeg hyggede os meget over den vind og det var rigtigt sjovt da vi gik et stykke med vinden i ryggen, uha da, at få vind i rumpen er til gegæld ikke så godt, så Bacchus måtte flere gange sætte sig, nej det er nu sjoveste at gå i modvind

En enkel ræsetur frem og tilbage blev det også til, bare lige for at få pulsen op

og her kom vi lidt i læ, jo det var nu også skønt.

På det sidste stykke hjemad havde vi sidevind, og det er nu næsten lige så sjovt som modvind.

Bacchus drejer nemlig bare hoved :-))

ja sus og dus er godt

Træning er det også blevet til i onsdags.

Det var første gang efter sommerferien, snuderemmen var med, men kom aldrig i brug, for han var faktisk rimelig, og kunne nogenlunden styre sig, det har altid været sin sag at gå fra bilen og komme ind på pladsen og det tager sin tid for hvergang han trækker stopper Arne, men ind kommer de med hiv og sving. Inden på pladsen kommer der mere ro på og Arne går lidt rundt i perforrien og der bliver snuset igemmen.

Bacchus hilser på alt og alle der gider hilse på ham og det er jo meget svært at modstå alle de store og små hunde der løber løst rundt, når man nu selv skal være i snor, allerhelst så han sig selv ræse rundt blandt dem, men den går desværre ikke når man er en stor hanhund på træningspladsen.

Mange søde venner

Da træningen gik igang var Bacchus klar, der bliver startet med lidt kontakt øvelser og så bliver der trænet stå og dæk øvelser og samle pind op øvelsen, resten af tiden skulle vi selv så stå og finde på forskellige øvelser (ja så kunne vi jo lige så godt trænede derhjemme), ja Bacchus mente også der skete for lidt og blev flere gange utålmodig og begyndte at gø.

På vej hjem følte vi nu nok at vi var kørt langt for lidt, men det sociale er jo også meget vigtigt, sådan er det jo nogen gange, når man har sat forventningerne for højt.

23 august.

Dagsregn igen igen igen

Efter gentagende klager over billeder af mig i regntøj her på siden slipper i denne gang. :-D

Nå men dagen lagde flot ud med pragtfuldt vejr, men der skulle jo jobbes før det var tid til at komme ud at gå.

Annie og jeg havde aftalt, at vi skulle ud at gå en god lang tur og at det så begyndte at små regne da vi skulle afsted betød jo ikke spor.

Turen gik til Monet og da vi ankommer regner det faktisk en del, nå men pyt inden i selve skoven er det nok ikke så slemt, men jeg må nok sige at det blev en våd tur og vi skulle igennem masser af pladder, trods alle trængslerne blev det bare en super skøn lang dejlig tur.

Morsomt er det altså at se de to hunde, Bacchus våd, fyldt med præstelus mm og fire pladderpoter, Kiko derimod tør, fuldstændig fri for div. præstelus og fire fine poter, ikke om jeg begriber hvordan de to kan gå den samme tur og se så forskellige ud.

22 august.

En dejlig weekend er nu ved at have sin ende, ingen store pralende nyheder at skrive om, men lidt billeder fra en god lille hygge tur er det da blevet til 

En tur på havebordet har også været nødvendigt for pelsen er konstant fuld af grønne burre og  præstelus eller hvad de nu hedder, så det blev til den hel store tur, han lignede efterhånden også en vagabond, Bacchus har aldrig stået særlig stille på bordet og vil allerhelst ligge ned, men han nyder når Amalie er børste assistent 

Ja der blev brugt en del tid på det, og Arne kommer forbi flere gange, og siger tilsidst "nu må det da også snart være godt, han bliver da helt træt af jer" - Har man hørt " Bacchus træt af os", nej det tror vi godt nok ikke på. Hi Hi

Vi syntes ihvertfald at han blev flot og Arne gav os ret :-))

Træningsprogrammet bliver også flittigt øvet og rettet til, nu er der hele 15 øvelser, og når folk kommer på besøg, får de lige en opvisning med på vejen og flere er bestemt også blevet inponeret.

Alt i alt en stille og rolig weekend

-Og nu er klokken mange, Mulle og Bacchus har lagt sig hvert sit sted 

Mulle på sit krassetræ

og Bacchus ligger som princesse på ærten ikke mindre end tre madresser under sig.

Jo ham Bacchus forstå at indrette sig.

Ferie beretning fra Bacchus.

Vel hjemme igen efter en ferie med Campingvognen, når vi holder ferie har vi aldrig planlagt turen så meget, vi kører bare ud i det blå og lader tilfældighederne give os oplevelserne og denne gang kom turen til at gå til syd Tyskland. Vi kørte sammen med Arnes søster og familie, så vi var 4 voksne, 3 tenagere, Amalie og Bacchus, jo det kræver lidt af alle, men vi har godt nok haft en skøn skøn ferie. 

Bacchus har levet en nomade tilværelse, rejst fra sted til sted. Det har han klaret fint, der har ikke været noget pjat med ham, han har bare været så nem at have med.   

Første dag var køreturen lang og Bacchus vil helst side op og selvom han blev træt ville han ikke lægge sig ned, nej så hellere sidde op og halvsove, det irreterede os og vi har brugt meget energi på at få ham til at lægge sig når vi har kørt, ja når vi sagde han skulle lægge sig, lagde han sig da, men lige så snart vi havde vendt hovedet sad han oppe igen, ja så var der jo ikke så meget at gøre ved det, sådan var det åbenbart, Bacchus har det bare bedst når han kan føgle med.

I bilens bagsæde kan man lukke op og vi syntes, at når vi nu skulle køre så langt, kunne det jo være meget hyggeligt at Bacchus kunne få lov at følge lidt med, det syntes Bacchus nu også var rigtigt sjovt til at starte med, men selvom hullet stod åben på alle turerne brugte han det nu ikke særligt meget, han var godt tilfreds med at være lige der, hvor hans plads nu altid har været. Men muligheden var der og pigerne kunne nemt snakke ham.

                                                        Første stop blev Lüneberg i Tyskland

                  Vi får hurtig sat en blæser op og Bacchus er ikke sen til at finde ud af hvor han skal ligge

                                                                skønt når det blæser i skægget

Da vi er ved at rikke til kommer der nogen gående og Arne hører lige netop, at den ene siger til den anden "nock ein Berner" så han siger der må da være en berner mere her på pladsen. Ja det er jo altid sjovt at møde andre Berner.

Og ganske rigtigt inden længe kommer en dame forbi som falder i svime over Bacchus - "shøne hund" og vil vide hvor gamle han er og hun fortæller at der lige lidt nede af vejen er en stor å hvor vi kan gå ned at bade Bacchus så han kan blive kølet lidt af, det gør hun nemlig selv med sin Berner, en han på 8 år. Ja så meget fik vi da fat i, men vores Tyske evner rækker ikke langt, så vores svar var meget i enstavelser. hi hi

Jo det var frygteligt varm, så derfor går vi ned til vandet med Bacchus, men nej det meget lave vand i åen skal Bacchus ikke nyde noget af, skønt Amalie og jeg står og smider "dyre" frolicer ud i vandet, Bacchus er jo vant til større søforhold og lader sig åbenbart ikke nøjes.

Tilbage på pladsen får han en tur med vandslangen, tiltrængt men bestemt ikke noget Bacchus syntes særlig godt om.

Vi skulle alle lige vende os til at Bacchus skulle have snor på hele tiden, men det virker nogen gange lidt fjollet, når man har en hund der ikke går nogen steder og allerhelst vil være hvor vi nu er, så der gik jo heller ikke lang tid før Arne lige havde glemt at binde ham fast, og så skete der jo også det, der lige netop ikke måtte ske, lige pludselig kommer de gående med den gamle Berner, og vupti Bacchus stryger lige hen til ham, og der står de snude mod snude, mine hår på armene havde rejst sig, de begynder at knurrer og skal lige til at farer i hovedet på hinanden, men heldigvis for manden hivet deres Berner væk og Arne har med syv mile skridt nået hen til Bacchus og får også hevet ham væk, ja det kunne have gået helt galt.  Men vi blev ihvertfald mindet om hvor vigtigt det var at binde ham.

Næste morgen går Bacchus og jeg en dejlig lang og kølig morgen tur, ingen tvilv om at Bacchus har nydt alle de fremmede dufte vi har mødt, efter turen går vi glade og frejdigt op for at fylde frisk vand i hans vandspand, men lige da Bacchus ser vi er på vej over til vandslangen, slår han bak, jeg har jo lige glemt alt om baderiet fra i går, men det havde Bacchus ikke, men sære hunde gider jeg ikke, så jeg siger bestemt, at vi skal hente vand og så tøffer han da også med, nej pjat med ham, han skulle jo ikke bades igen.

          Tror da pokker her er varmt, når vi er på vej til Hawaii

Tilfældinghederne bringer os også til Südsee camp, det er fordi vi får problemer med bremserne på vores campingvogn og må finde et værksted og sådan et havde de der. Det viser sig at være et ferie paradis vi har fundet, så vi beslutter os for at slå lejrer og det ender med at vi er der i 4 dage, store sager for nomader som os. De unge mennesker var vilde med at være der, der var alt hvad de ønskede sig, kæmpe badesø, indendørs badeland, tennis baner, og så var der en kæmpe klater bane, den måtte de bare prøve.

                                                                 Arne og pigerne klater i 6 meters højte 

Så var de klar

Amalie på slap linie 

Ann-Sofie i gyngerne

og Arne klare den også

 Bacchus og jeg bliver underholdt i tre timer

så da vi kommer tilbage må Bacchus have sig en morfar

Pladsen vrimler med vilde kaniner men de er vant til mennesker så de kommer helt tæt på, også på Bacchus som ikke har noget imod at de hopper omkring ham

Skønt med et godt ben

Bacchus finder altid en ynglings plads.

Jeg vil helst ligge ude, men jeg vil aligevel gerne følge med i hvad i laver :-P

Men til tider er det nu også rart bare at være sige selv.

Efter en morgentur er der hygge med far

og Amalie

Vi har også været i Gosler, det var en meget fredfyldt campingplads og det nød vi meget efter Sudsee hvor der var aktivitet hele tiden, dog var der kæmpe pool i campingspladsens baghave, lige noget pigerne kunne bruge.

Så mens pigerne badede i poolen gik vi skønne ture og her må jeg sige Tyskerne gør noget ud af deres haver

Her kan vores lille havedam godt pakke sammen

  og vores weber er nu heller ikke noget at skrive om, når Tyskerne stiller op med sådan en svend

Heldigvis var varmen aftaget og en dag hvor det var overskyet tog vi på byvandring i Gosler city som var en meget smuk og stemnings fyldt by

At Bacchus er en vagthund viste han flere gange på turen og med god grund, vi ved nu at hvis Bacchus "gør" kan man også være sikker på, at der er noget som ikke er helt som det skal være.

Første gang var en nat hvor han sov uden for campingvogen, ved 4 tiden "gør" han pludselig 2 korte vov, jeg står op og lukker ham ind, han skal da ikke ligge der og vække hele pladsen med hans gøreri. Men næste morgen blev vi da klar over hvad der havde været på færre, jo ræven havde været der og spittet vores skraldespand ud over det hele.

Næste gang var på Bøsøre, for efter at være kommet til Danmark tog vi nemlig en sidste overnatning der, der er vi jo kendt, men Arnes søster og fam. har ikke været der før og det måtte vi da lige lave om på. Det kan nok være at det nu var højsesson for der var godt fyldt op, men vi fik to pladser helt nede i bunden af campingpladsen tæt på hegnet ud til vejen. Om natten bliver jeg så igen vækket ved at Bacchus pludselig "gør", ikke noget med korte vov, nej denne gang var det en helt skudsavle af vagt i gevær gø, det kan da nok være at jeg kom ud af sengen for at se hvad det kunne være, jo nogen var kommet med bil og campingvogn og holdt nu uden for hegnet, ja vi kan da heller ikke have snigere rendende rundt derude. hi hi  

 Jo Bacchus kan nu godt komme med på camping en anden gang :-))

3 juli.

Bacchus og pigerne har sovet ude i haven i nat, da pigerne lagde sig ud i teltet var han meget tilfreds, men han ville hellere ligge uden for, selvom pigerne ellers meget gerne ville have ham med ind, men han nød at ligge brandvagt der.

Bacchus får ellers aldrig lov til at sove i haven om natten, da vi altid har holdt på, at han skal ind når vi går i seng, men nu havde han ligesom den tjans at passe på pigerne.

Jeg vågnede ved tre tiden om natten, kigger lige ud af vinduet for, at se om alt nu også er som det skal være, jo Bacchus ligger stadigvæk lige foran teltet samme sted som da jeg gik i seng. Ja så kunne jeg trykt sove videre.

Ved 6 tiden vågnede Ann-Sofie ved at Bacchus braser ind i teltet, han er overbevist om at han kan gå igennem myggenettet, Ann-Sofie når dog at lyne op inden det brister. Hun syntes det er hyggeligt at Bacchus nu gerne vil ind og putte, men hvad Ann-Sofie ikke lige tænker på, var at han på det tidspunkt er fuld af krudt og en rigtig bølle, der kun har et formål, nemlig at få pigerne op hi hi, nej der gik ikke lang tid før han røg ud af teltet med fuld musik og blev lukket ind til os.

Ved middagdags tid da det var meget varmt kom Bacchus i bad, han har aldrig været vild med det baderi, men i dag tror jeg alligevel at han nød af blive kølet lidt af.

2 juli.

Eftermiddags hygge, ligger dejligt i mors bløde kurver :-D